Social bæredygtighed – det glemte ben i treenigheden bæredygtighed

Det hele startede på arkitektskolen i Aarhus, hvor jeg blev introduceret for nogle af de problemstillinger som verden stå overfor i øjeblikket. Et stigende overforbrug og CO2 udslip er skyld i klimaforandringer som ændrer den verden vi lever i. Forsøget på at løse disse problemer, resulterer i veganske revolutioner, en fornyet efterspørgsel på lokale og økologiske produkter, genbrug og genanvendelse af byggematerialer, hvor fællenæveren er bæredygtighed.

Jeg fandt hurtigt min niche indenfor social bæredygtighed, da det er min overbevisning at arkitektur skal samle mennesker. Jeg mener at den vigtigste factor når der designes, er brugerne og den eksisterende kontekst. At skabe rum der imødekommer brugerens behov samt tager hånd om miljøet, er grundlaget for ægte skønhed.

Vinterakademiet 2018 så jeg som en mulighed for at skærpe mine kompetencer indenfor bæredygtighedens tre ben: Det miljømæssige, økonomiske og sociale aspekt. Efter en uges intensivt arbejde med case besøg og tværfaglige grupper, måtte jeg konstatere at jeg havde flere spørgsmål end svar.

 

Løsninger jeg før så som bæredygtige, er måske ikke så bæredygtige alligevel

Et eksempel kunne være genbrug og genanvendelse af materialer. Ta for eksempel genbrug og genanvendelse af materialer, hvor mursten ved første øjekast er oplagt at genbruge. Men grundet en omfattende renselses proces, eller lang transport, udledes der måske mere CO2 end ved at producere nye mursten.

I min søgen på at udvide min viden om bæredygtighed, deltog jeg i Building Green. Her havde jeg fornøjelsen af at opleve Urbanisten Niels Bjørns oplæg, ”Byggeri for mennesker”. Hans pointe om at økonomiske og miljømæssige bæredygtighed kan måles efter samme system, mens social bæredygtighed bør måles efter andre systemer, fascinerer mig.

I dag måles bæredygtighed med certificeringer som DGNB, hvor økonomisk og miljømæssig bæredygtighed måles på en håndgribelig måde. Dette forsørger man også at gøre med social bæredygtighed via bla. Indeklima og dagslys. Men er det dækkende?

At skære alle tre aspekter af bæredygtighed over samme kam, ser jeg som en forfejlet tankegang. Den sociale bæredygtighed er en uhåndgribelig og individuel størrelse, som lever op til ordsproget ”one size does not fit all”. Social bæredygtighed har derfor ingen specifik definition. Dette resulterer i at branchens aktører opfinder den definition som passer til netop deres behov.

 

Det første skridt på vejen til at definere den sociale bæredygtighed er at spørge: Hvad er målet med bæredygtighed?

Det bedste bud herpå, kunne være finde en god balance mellem tekniske løsninger og bløde værdier.

Gang på gang har jeg set hvordan den sociale bæredygtighed bliver negligeret og nedprioriteret. Konsekvenserne heraf gør at ambition og vision overskygger det endelige resultat. Social bæredygtighed er ikke noget der kan måles og vejes eller gøres op i tal og statistikker. Det er noget der opstå i kontakten mellem mennesker, samt mellem mennesker og steder.

For mig er målet med bæredygtighed at skabe en synergi mellem visionerne og det endelige resultat. At inkluderer og lære, og bruge erfaringerne til at skabe en verden i balance.