Den friske luft og nem adgang til naturen er sandsynligvis den primære årsag til, at flere og flere vælger at forlade de større byer for at bosætte sig i landdistrikterne. Hurtig og nem adgang til natur har stor betydning for, om vi rent faktisk kommer afsted, men adgangen til naturen er under pres. Stier og markveje, som fører ud i naturen, forsvinder til fordel for større sammenlagte dyrkningsarealer.

Det er temaet i et nyt forsøgsprojekt, som vi netop har fået tilsagn til
af Trafik-, Bygge- & Boligstyrelsen. Projektet strækker sig over et år og forventes afsluttet ved årsskiftet til 2020.

Alt for mange bor på landet uden adgang til naturen

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig kommune er som så mange andrelandsbyer karakteriset som vejsidebyer, med bebyggelse omkring en gennemgåendevej, her Tyborønvej, og omkranset af opdyrket landbrugsjord. Her er der ikke mange muligheder for at komme ud i den natur, som vi ved, øger både sundhed og livskvalitet. Her bor man på landet, men uden adgang til naturen.

De dyrkningsfrie bræmmer er måske løsningen

Der er ikke mange spor i landskabet p.g.a. de store sammenhængende dyrkningsarealer, og man kan argumentere for, at der er behov for at introducere en menneskelig skala i de ellers så store vidder. Der findes dog en å – Houe Å, som skærer sig igennem marklandskaberne og med varierende kapacitet løber ud til Limfjorden. Åen deler sig, og alt tyder på, at det rent faktisk er muligt at etablere en runde på ca. 10 km. som en natursti, der både forbinder de 3 byer og samtidig sikrer beboerne adgang til områdets naturværdier.

Målet med at etablere en Å_STI langs de dyrkningsfri bræmmer er at løfte kvaliteten af disse vejside landsbyer ved at skabe adgang til det guld, der findes lige udenfor deres dør, men som de i dag ikke har adgang til –nemlig naturen. Å_STIEN kan endvidere facilitere nye fællesskaber som rekreativ forbindelse mellem de tre tilliggende landsbyer.

Kommunikation og dialog er det afgørende greb for at det kan lykkes at skabe offentlig gennemgang langs privat grund og vores mål er at udvikle en metodik, som letter dialogen mellem de forskellige parter omkringskabelsen af en fælles intention.

Livskvaliteten på landet er høj

Der er en tendens i tiden til, at udviklingen sker i byerne – i centrum, og jo længere væk du kommer fra centrum, jo mindre findes der at rapportere om. Overskrifter som ”Flere og flere flygter fra Udkantsdanmark” har gennem det seneste årti præget mediebilledet. Noget tyder imidlertid på, at de negative konnotationer, der knytter sig til landdistrikterne, er ved at ændre sig, og at flere har fået øjnene op for de åbenlyse fordele, der er forbundet med at udleve det gode liv på landet.

Som del af Realdanias forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ har man sammen med Gallup adspurgt godt 7.000 personer om ”Hvordan de oplever deres livskvalitet”. Det bemærkelsesværdige svar er, at livskvaliteten på landet opleves højere end i byerne. Hele 82 procent af de adspurgte i landdistrikterne svarer, at de har ’en høj livskvalitet’ mens landsgennemsnittet ligger på 76,8 procent.

Der kan være mange gode grunde til, at folk generelt oplever en høj livskvalitet på landet, men vi ved, at to afgørende grunde til, at unge familier i stigende grad vælger at bosætte sig i landdistrikterne, er ønsket om mere fællesskab og mere natur (kilde: Realdania).

Derfor er det er nærliggende at koble adgang til naturen med oplevelsen af livskvalitet og dermed den primære driver for udviklingen af det gode liv i landdistrikterne. Og ikke uden grund, naturoplevelser giver livskvalitet og glæde, fremmer indlæring hos børn og giver os en forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskytte naturen som et fælles gode.

Naturen øger både sundheden og livskvaliteten

Det moderne projektlederliv i byen har trænet os til at køre på fuld speed hele tiden, at præstere, være effektive, strategiske og proaktive. Selv ”naturen” har vi puttet i kasser og ”projekt-liggjort”, med urban gardening, byhaver og spis din by projekter. Vi har fjernet os så langt fra naturen, at vi helt har glemt, at vi selv er en del af den.

Men naturen minder os om, hvor vigtigt det er, at vi af og til skifter gear. Vi skal både kunne give den max gas og præstere, men vi har også behov for at geare ned, reflektere og restituere. Vi må, præcis som årstidernes skiften, give slip på det, som ikke længere tjener os, for at noget nyt kan vokse frem. Den visdom, som altid har været del af menneskets dna, men som moderne livsstil har udvisket, er afgørende for, at vi ikke brænder ud.

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har generende stresssymptomer og derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdomme og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, stress og depression ventes at blive de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 (tal og fakta er fra stressforeingen.dk).

Flere psykologer mener ligefrem, at mangel på kontakt med naturen er den primære årsag til stress, (Birgitte Søvstein, i artiklen Natur på recept, mens vi venter, POV 1.6.17), og Københavns Universitet åbnede i 2011 Terapihaven Nacadia® til forskning af sammenhæng mellem natur og menneskers sundhed.

Der skal være let adgang til naturen fra de mindre byer i landdistrikterne

Mennesket har altid været en del af naturen. Mange af os har bare glemt det og har brug for at genopfriske vores forbindelse til naturen. I en tid præget af individualisme og præstationsræs og med vækst som enestesuccesbarometer tilbyder naturen et alternativt livsperspektiv. Naturen minderos om at vi er del af noget større, og det har en positiv indflydelse på vores generelle velvære. Derfor ser vi også en stigende interesse for pilgrimsvandringer, spiselige planter i naturen mv.

Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende formange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af opdyrkede markarealer, uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.

Alt det, og meget mere, sætter vi under luppen, i det nye år, som på mange måder kommer til at stå i naturens tegn.