Besøg på Thorshøj Permakultur

Lørdag d. 2. september var en af de første dage i efteråret og en af de første sommerdage. Himlen var høj og Signe havde dækket op i haven og hældt brændnælde the på kanderne (som i øvrigt smagte fantastisk).

Der i haven var let at lade sig rive med af Signes omfattende viden om planter og deres egenskaber og ikke mindst hendes begejstring. Permakultur giver bare så meget mening, både i Parcelhaven, Skovhaven og Byhavne.

Men hvordan etablerer man lige sådan et permabed?

Vi fik syn for sagen og sat i arbejde med etablering af et nyt “lasange-bed” midt i haven.

Ovenpå græsset lagde vi simpelthen lag af opsprættede papkasser, hestemøj, afklippet græs, jord og halm. Voula og et nyt permabed var klar til nye planter. Tricket er at det faktisk aldrig skal røres igen, ikke noget med at vende jord her….

I Signes frodige have, hvor halm fra hønsene sørger for minimum af pleje af alle bede, er langt de fleste planter spiselige og vi fik smagt på urter, blomster og kål i stok (for ikke at tale om ukrudt).

Ukrudtssalat er det nye “sort”

Det blev slået fast på Stenbjerg kro hvor kokkken forkælede os med alskins grønne gevekster fra urtehaven. Efter en skøn frokost med hjemmelagrede sild m. hyldebærkapers, fiskefrikadeller med rababerkompot og den berømte ukrudssalat viste kokken os rundt i urtehaven og fortalte om hvordan han brugte de mange urter i køkkenet.

Vel hjemme igen har jeg fået en stor buket blomster af Per – brændnældeblomster, som nu er tørret og er køkkenets nye “superfood”. Hvorfor købe chiafrø, når baghaven er fuld af nælder…..