Friarealforbedring og istandsættelse af baggårde

Friarealforbedring og istandsættelse af baggårde

Horsens kommune etablerer fælles friarealer i midtbyen

Som del af områdefornyelsen inviterer Horsens kommune til ejermøde om etablering af fælles friarealer. Vi glæder os til at facilitere processen og håber på at ejere og lejere kan se potentialet i at omdanne triste og trange gårdrum til åbne, frodige fælles friarealer.

Hvad er friarealforbedring?

En friarealforbedring handler først og fremmest om at tilføre attraktive, rekreative fælles-arealer til beboere og brugere af midtbyens ejendomme. Private fælles friarealer planlægges og etableres i samarbejde mellem ejere, beboere og kommunen, og samtlige udgifter til anlæg af friarealerne afholdes af kommunen og staten.
Det er en forudsætning, at flere ejendomme ønsker at deltage i en friarealforbedring og at der etableres fællesarealer i større eller mindre omfang. I forbindelse med friarealfordring vil der typisk være opmærksomhed omkring bedre udnyttelse af arealerne til ophold og
rekreation, forskønnelse og forgrønnelse, samt optimering af evt. parkeringsforhold og
affaldshåndtering.

Hvad financierers?

Der er mange forskellige muligheder for hvordan et privat, fælles friareal kan indrettes, og udformning planlægges i samarbejde mellem ejere, beboere og kommunen. Ofte etableres der arealer til fælles anvendelse i den centrale del af gårdrummet, mens der langs de enkelte ejendomme udformes opholdsarealer af mere privat karakter. Der er dog altid en række individuelle forhold, som gør sig gældende, og som vil blive afdækket under planlægningen.
Alle udgifter til planlægning, nedbrydning og etablering af selve friarealet afholdes af det offentlige indenfor et forudbestemt rammebeløb. Nedbrydning omfatter normalt udtjente belægninger og beplantning, evt. skure og bagbygninger samt andet, der ikke skal indgå i det nye friareal. Anlægsarbejderne kan omfatte nye belægninger, beplantninger, belysning, legeredskaber, borde, bænke og lignende. Reparation af sokler, udvendige trapper og lyskasser kan også udføres, hvis det er nødvendigt pga. ændringer.

Hvordan er processen?

Såfremt ejerne i en karré er interesseret i at få istandsat gårdarealerne og få etableret privat fælles friareal, startes en samarbejdsproces, hvor ejere og beboere i samarbejde med en landskabsarkitekt udarbejder et forslag til friarealet. Når forslaget er godkendt, vil projektet blive udbudt i licitation blandt private entreprenører. Efter entreprenøren er fundet, gennemføres anlægsarbejdet med kommunen som bygherre.
I anlægsperioden vil der være naturlige begrænsninger for anvendelse af gård-arealerne, men når arbejdet er færdigt og afleveret til kommunen, overdrages det færdige friareal kvit og frit til ejerne af de berørte ejendomme. Ved overdragelsen modtager ejerne samtidig en drifts- og vedligeholdelses vejledning, der beskriver hvordan friarealet fremover skal vedligeholdes.

Hvad med vedligeholdelse?

Ejerne af de ejendomme, som indgår i friarealet, står efterfølgende fælles for drift og vedligeholdelse af arealet. Dette foregår ved, at der oprettes et ejerlaug, som sædvanligvis indgår en pasningsaftale med en anlægsgartner eller lignende. Ejerlauget kan dog selv vælge hvordan friarealet vedligeholdes, blot det sker i overensstemmelse med den udleverede vedligeholdelsesvejledning. Der findes flere eksempler på hvordan dedikerede beboere, der har medvirket ved planlægning af friarealer, efterfølgende har påtaget sig at passe arealerne. Det vil dog fortsat være ejerne, der har ansvaret for vedligeholdelsesstandarden.
Udgifter til drift og vedligeholdelse fordeles på ejendommene efter fordelingstal og indgår herefter i de sædvanlige driftsomkostninger, som finansieres over huslejen. Huslejestigningen, der skal varsles som forhøjede driftsomkostninger, udgør erfaringsmæssigt ca. 50 kr. om måneden for en bolig på 70 m²., når der indgås pasningsaftaler med f.eks. en anlægsgartner.