Adgang til naturen er et vigtigt parameter i byudviklingen

Naturen og fællesskabet er landsbyernes stærkeste kort. Drømmen om det gode liv på landet hænger næsten altid sammen med ønsker om fællesskab, nærhed og adgang til naturen.

Det var vores afsæt da vi tilbage i efteråret 2018 formulerede en ansøgning til Byfornyelsens Forsøgspulje med temaet Natur og Landsskabsværdier i Byfornyelsen. Forudsætningen var at skabe adgang til naturen som del af byudviklingen. Det gode liv på landet afhænger af naturen og den må derfor nødvendigvis indtænkes i byudviklingen.

Partnerskaber for handling

Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende for mange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af marker. Uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.

Primo 2019 fik vi tilsagn om støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Projektet blev gennemført i samarbejde med Lemvig kommune. Klyngelandsbyen Klinkby, Houe og Tørringhuse er vejsidelandsbyer, som de ses i hele landet. Landsbyer på landet, uden adgang til naturen.

Det blev til et partnerskab for handling med de lokale borgere om etablering af en sti gennem de private lodsejeres jorde. Det viste sig hurtigt at den oprindelige ide, om adgang gennem dyrkningsfrie bræmmer, ikke var realiserbar. Istedet fandt i vi partnerskabet nye veje, som gennem frivillige aftaler gav helt nye oplevelser til lokalsamfundet.

Inspiration til kommuner og borgergrupper

Rapporten dokumenterer forløbet og konkluderer bl.a. :

At det netop var en engageret borger fra arbejdsgruppen, der gennem det lokale netværk skabte grundlaget for projektets realisering, er ikke nogen tilfældighed. Det er til gengæld et lysende eksempel på den betydning, som eksisterende sociale relationer har i samskabelsesprojekter.

Andre borgergrupper, eller kommuner, som ønsker at skabe en bæredygtig udvikling i deres lokalsamfund kan med fordel gøre brug af vores erfaringer om mindre snak og mere handling.

Nogle landsbyboere giver ikke så meget for møder og snak, men når der skal handles og bygges, så møder de gerne op.

Læs mere om projektet her