Kommunalbestyrelsen i Albertslund har godkendt skema B, så vi er klar til at gå i gang primo 2019

Kommunalbestyrelsen i Albertslund har godkendt skema B, så vi er klar til at gå i gang primo 2019


Gårdhavehusene i AB Vest er klar til start!

Kommunalbestyrelsen i Albertslund kommune godkendte den 11. december Skema B for de 199 gårdhavehuse i AB Vest.

Dermed er vi klar til at gennemføre 2. etape af den gennemgribende renovering af Albertslund Vest med i alt 455 gårdhavehuse. Sammen med Bovest, totalrådgiver Arkitema og Niras har vi målrettet arbejdet med projektet siden 2014, og med Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse kanbeboerne i AB se frem mod slutningen af 2021, hvor de sidste huse vil være klar til indflytning.  

Det samlede renoveringsprojekt bygger på en markant inddragelsesproces, hvor ca. 130 aktive beboere i to temagrupper fra både VA og AB definerede ønsker, behov og drømme for fremtidens gårdhavehuse. Temagruppernes indstillinger til program for renoveringen blev efterfølgende godkendt af alle beboere og derefter udsat for rådgivernes ratificering i forhold til den økonomiske virkelighed.

Et samlet udbud af de 455 boliger blev opgivet af konkurrencehensyn, og derfor gennemførte vi som første etape de 256 boliger fra VA. Udbud skete som fagentreprise i 8 storentrepriser, og denne udbudsform blev fastholdt ved det seneste udbud af boligerne i AB, hvor anskaffelsessummen er opgjort til 334,5 mio. kr. Huslejestigningen bliver 210 kr./m².

Læs mere om renoveringen af gårdhavehusene i Albertslund Vest

foto fra opstartsseminar med rådgivere og de udførende 

plan og proces er underrådgivere for Arkitema på renoveringen af Gårdhavehusene i Albertslund Vest, med ansvar for beboerproces.

Læs mere om projektet her
Læs mere om vores rolle i renoveringen her

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Beboerproces i almene boligområder kræver dialog i øjenhøjde

Plan og proces har tilrettelagt en beboerproces til vinderforslaget til Pilotblok B4 i Gellerup og vi glæder os til at komme i dialog med beboerne.

At tilrettelægge en beboerproces er en balancegang, hvor resultatet altid måles på slutbrugeroplevelsen. På den ene side kræver det forståelse for hvor kompleks renovering af almene boliger er- og vigtigheden af at tidsplanen (og dermed budgetterne) overholdes og på den anden side empati og indsigt i hvor stor impact renoveringen har på beboernes liv. Det kræver en beboerproces med dialog i øjenhøjde.

Men hvad forstår vi egentlig ved dialog i øjenhøjde?

  • Åbenhed, ærlighed, og forståelighed
  • Fokus på ”the big WHY”
  • One don’t fit all

Information

Beboerne har krav på rettidig og ærlig kommunikation om hvad der skal ske. Fald ikke for fristelsen til at male processen lyserød, vær ærlig. Hvad enten der er tale om genhusning eller renovering af beboede lejligheder er det BØVL for beboerne, der enten skal pakke alt sammen, flytte for en kortere periode for så at pakke alt sammen og flytte tilbage eller leve med byggerod, støv og støj.

I en verden hvor vi drukner i informationer kræver det særlig opmærksomhed at kommunikere så det kan forstås. Så husk på, en besked er ikke afsendt før den er modtaget. Måske filmmediet er et godt supplement til de traditionelle kommunikations platforme? Laves der en prøvelejlighed er det oplagt at lave en lille film til beboerne der demonstrerer hvordan lejlighederne renoveres og hvilken betydning det får for den enkelte.

Motivation

Dialog i øjenhøjde klares ikke med formidling af flotte visualiseringer. Det er selvfølgelig del af det, at holde fokus på målet og hvor fedt det bliver på den anden side af renoveringen. Men der ligger en opgave i at motivere beboerne til at stå byggeperioden igennem.

Vi bruger ofte meget energi på at fortælle hvad der skal ske gennem byggeprocessen, og det er vigtigt at være rettidigt og korrekt informeret. Men motivationen næres ikke af WHAT, men af WHY.

Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på hvorfor vi renoverer, hvad er det vi vil opnå? Og gennem renoveringen iværksætte små beboerdrevne projekter der understøtter visionen.

Ejerskab

En strategi for beboerprocessen der er forankret i det personlige møde og en høj grad af nærvær åbner op for at inddrage beboerne i konkretiseringen af indhold af events og begivenheder frem for at have det hele planlagt på forhånd.

Hvordan man skaber ejerskab blandt beboerne kan være svært at vide på forhånd og derfor kræver hver enkelt sag at man forstår beboergruppen, sætter sig ind i netop deres behov og tilrettelægger en proces der svarer til beboernes ståsted.

Vi tror ikke på ”one fit’s all”.

Læs mere om renoveringen af Pilotblok B4 her

Hvad definerer et hjem?

Hvad definerer et hjem?

Fællesskab og ejerskab i “Det levende hus”

plan og proces bagte kage og bryggede kaffe til beboerne i Vestergade 7 i Horsens i eftermiddags. AnneMette fra boligforenngen havde ikke bare klunset møbler, bøger og legetøj, men også donneret sit eget klaver. Trappetårnet var malet med tavlelak som børnene kan tegne på og en cykelbane tapet op i Solhuset til rulleskøjte- eller rollatorræs. Senere på dagen indtog en frivillig køkkenet og den eksotiske duft af hvidløg, lime og kokusmælk fyldte rummet.

For er det ikke netop det der definerer et hjem, summende liv og duften af mad?

Anledningen til at vi rent bogstaveligt indtog ejendommen er, en ret stor del af huset ikke bliver brugt. Som hvis lejlighederne havde et ekstra aflåst rum.  Det skal der laves om på nu!

Huset i Vestergade er nemlig et helt særligt hus.

Huset er udviklet som et forsøgsprojekt, Fremtidens Etagebolig, med store fællesaraler, fitnessru, fælleskøkken og et stort solhus med plads til uformelle møder og omfattende fællesskab. De ekstra m2 finansieres af byøkologiske tiltag, solceller og omfattende energibesparelser.

Men til trods for at ejendommen stod færdig og blev overdraget til beboerne tilbage i 2012 er fællesarealerne aldrig rigtig kommet i spill. Fælleskøkkenet står ubrugt hen og solhuset er tomt og trist.

Som en nyindflyttet beboer rammende sagde: “Stolene er altid sat op på bordenen, så jeg troede ikke at vi kunne bruge køkkenet”.

En læring fra det forsøgsprojket er, at fællesskab ikke altid kommer af sig selv. Nogle gange kan der være en tendens til at de som råber højest får ret. Det har i Vestergade betydet at der hverken må larmes eller rodes . Ja faktisk har der spredt sig en fornemmelsee af at fællesarealerne helst ikke må benyttes. Det skal være slut nu!

Forskellige beboere har selvsagt forskellige ønsker og behov og der kan næppe opnås enighed om alt. Derfor kræver et aktivt fællesskab en grundlæggende hensyntagen og tolerance. Udgangspunktet er, at alt hvad der er i fællesarealerne er fællesejendom til fællesbrug, fra møbler på reposerne til kopperne i køkkenet – og det skal bruges!

Vores mission er at skabe fællesskab og ejerskab i et levende hus.

og det tyder på at vores indtog havde sin virkning, flere beboere meldte sig bl.a. til “husbibliotekar”, lektiehjælp og “husgardner”.

Næste gang jeg kommer forbi Vestergade håber jeg at der er kaffe på kanden…