Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Fra byggetomt til fælles byhave

Tilbage i december 2016 fik plan og proces, sammen med CEByfornyelse, et tilsagn på 610.000 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udarbejde på et forsøgsprojekt under Byfornyelsesloven. Projektet er nu afsluttet og resultatet kan ses på byfornyelsesdatabasen. Temaet for forsøget var SundeFælledskaber og vores ide handlede om at omdanne en byggetomt midt i en landsby på Mors, til en fælles byhave. Projektet er nu afsluttet, med en frodig permakulturhave i Vils og en publikation ud af, som vi håber kan inspirere borgergrupper og kommuner til at gøre op med kedelige græsplæner til fordel for frodige fællesskaber. 

Projektets idé
Byhaven i Vils er produktet af forsøgsprojketet Sunde Fælledskaber. Udgangspunktet for forsøgsprojektet er de udfordringer, som mange mindre byer kæmper med: affolkning, tomme ejendomme i byen eller byggetomter efter nedrivninger. Vores afsæt er, at mennesker
er den vigtigste ressource i de mindre byer, og vi anser fællesskabet for byernes redningsplanke. 

Med det afsæt er projektets formål, at:

  1. skabe nyt liv i byens ”huller” efter år med (pulje-) nedrivninger
  2. udnytte strategisk samarbejde til at understøtte byernes udviklingspotentiale og opbygge lokalt engagement og sammenhold 
  3. bruge Byhaven som løftestang og drivkraft.

Projektets formål
Formålet med projektet er at anvise nye veje i især de mindre byer til at udvikle FælledSkaber med en grundlæggende deltagelsesbaseret tilgang til at skabe ejerskab til byers, bydeles eller landsbyers udvikling, der ikke nødvendigvis forudsætter ekstern finansiering ved at:

  • Anvende tomme byggegrunde til at styrke byens identitet, udvikling og forskønnelse
  • Engagere – i dette forsøgsprojekt som eksempel – alle borgere til at bidrage aktivt og positivt i en ny rolle til deres bys udvikling
  • Synliggøre betydningen af og fremme sundheden for alle både fysisk (krop: forebyggelse af sygdomme) og socialt (sjæl: ensomhed, livslyst/vilje)
  • Styrke fællesskaber i de nære dagligdags sammenhænge nedefra og derfra lade iderigdommen blomstre og skabe samarbejder på kryds og tværs lokalt såvel som kommunalt.

Find publikationen på byfornyelsesdatabasen

Læs om vores erfaringer og anbefalinger
Erfaringer og anbeaflinger er samlet i en publikation til inspiration for andre byer. Publikationen ligger frit tilgængelig på Byfornyelsesdatabasen.

Læs den her

Projektbeskrivelse
Sammen med Morsø Kommune og en gruppe borgere i Vils omdannes en byggetomt midt i byen til en fælles Byhave efter permakulturprincipper.
Haven er opdelt i en række Øer (guilds) – valnøddeøen, kåløen, kastanjeøen, et hügelbed og en bigård. Havens drift vareteges af et bylaug som består af de ø-ansvarlig.

Undervejs i processen har vi mødt mange engagerede og skønne mennesker som alle har bidraget til Byhavens realisering. Tak for tilsagnet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, tak til Permakultur Thorshøj for inspiration,  til permakulturdesigner og forfatter til bogen Den spiselige permahave Birgit Rothmann og Cecil Rye Olesen for udkast til Byhavens design og til Søren Hermansen for spændende oplæg om Fælledskaber på Samsø. Tak til Morsø kommune for at støtte projektet og ikke mindst 1000 tak til de aktive borgere i Vils, foruden jer, var projektet aldrig blevet til noget. Særlig tak til Britta Kristensen, Inge-Lis Damgaard, Inge Larsen, Mogens Højgaard, Johannes Nielsen, Kristina Tanderup Jespersen, Karin Pedersen for jeres store engagement – og held og lykke med haven!

Byhaven i Vils

Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. Læs om projektet på byfornyelsesdatabasen.
Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. 

plan og proces har i perioden 1.1.2017-31.10. været forsøgsledere på projektet Byhaven i Vils. 

Læs mere om projektet her

Hvad er målet med bæredygtighed?

Hvad er målet med bæredygtighed?

Social bæredygtighed – det glemte ben i treenigheden bæredygtighed

Det hele startede på arkitektskolen i Aarhus, hvor jeg blev introduceret for nogle af de problemstillinger som verden stå overfor i øjeblikket. Et stigende overforbrug og CO2 udslip er skyld i klimaforandringer som ændrer den verden vi lever i. Forsøget på at løse disse problemer, resulterer i veganske revolutioner, en fornyet efterspørgsel på lokale og økologiske produkter, genbrug og genanvendelse af byggematerialer, hvor fællenæveren er bæredygtighed.

Jeg fandt hurtigt min niche indenfor social bæredygtighed, da det er min overbevisning at arkitektur skal samle mennesker. Jeg mener at den vigtigste factor når der designes, er brugerne og den eksisterende kontekst. At skabe rum der imødekommer brugerens behov samt tager hånd om miljøet, er grundlaget for ægte skønhed.

Vinterakademiet 2018 så jeg som en mulighed for at skærpe mine kompetencer indenfor bæredygtighedens tre ben: Det miljømæssige, økonomiske og sociale aspekt. Efter en uges intensivt arbejde med case besøg og tværfaglige grupper, måtte jeg konstatere at jeg havde flere spørgsmål end svar.

 

Løsninger jeg før så som bæredygtige, er måske ikke så bæredygtige alligevel

Et eksempel kunne være genbrug og genanvendelse af materialer. Ta for eksempel genbrug og genanvendelse af materialer, hvor mursten ved første øjekast er oplagt at genbruge. Men grundet en omfattende renselses proces, eller lang transport, udledes der måske mere CO2 end ved at producere nye mursten.

I min søgen på at udvide min viden om bæredygtighed, deltog jeg i Building Green. Her havde jeg fornøjelsen af at opleve Urbanisten Niels Bjørns oplæg, ”Byggeri for mennesker”. Hans pointe om at økonomiske og miljømæssige bæredygtighed kan måles efter samme system, mens social bæredygtighed bør måles efter andre systemer, fascinerer mig.

I dag måles bæredygtighed med certificeringer som DGNB, hvor økonomisk og miljømæssig bæredygtighed måles på en håndgribelig måde. Dette forsørger man også at gøre med social bæredygtighed via bla. Indeklima og dagslys. Men er det dækkende?

At skære alle tre aspekter af bæredygtighed over samme kam, ser jeg som en forfejlet tankegang. Den sociale bæredygtighed er en uhåndgribelig og individuel størrelse, som lever op til ordsproget ”one size does not fit all”. Social bæredygtighed har derfor ingen specifik definition. Dette resulterer i at branchens aktører opfinder den definition som passer til netop deres behov.

 

Det første skridt på vejen til at definere den sociale bæredygtighed er at spørge: Hvad er målet med bæredygtighed?

Det bedste bud herpå, kunne være finde en god balance mellem tekniske løsninger og bløde værdier.

Gang på gang har jeg set hvordan den sociale bæredygtighed bliver negligeret og nedprioriteret. Konsekvenserne heraf gør at ambition og vision overskygger det endelige resultat. Social bæredygtighed er ikke noget der kan måles og vejes eller gøres op i tal og statistikker. Det er noget der opstå i kontakten mellem mennesker, samt mellem mennesker og steder.

For mig er målet med bæredygtighed at skabe en synergi mellem visionerne og det endelige resultat. At inkluderer og lære, og bruge erfaringerne til at skabe en verden i balance.