af Pia Høyer | jan 16, 2020 | beboerinddragelse, byfornyelses forsøg
Adgang til naturen er et vigtigt parameter i byudviklingen
Naturen og fællesskabet er landsbyernes stærkeste kort. Drømmen om det gode liv på landet hænger næsten altid sammen med ønsker om fællesskab, nærhed og adgang til naturen.
Det var vores afsæt da vi tilbage i efteråret 2018 formulerede en ansøgning til Byfornyelsens Forsøgspulje med temaet Natur og Landsskabsværdier i Byfornyelsen. Forudsætningen var at skabe adgang til naturen som del af byudviklingen. Det gode liv på landet afhænger af naturen og den må derfor nødvendigvis indtænkes i byudviklingen.
Partnerskaber for handling
Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende for mange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af marker. Uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.
Primo 2019 fik vi tilsagn om støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Projektet blev gennemført i samarbejde med Lemvig kommune. Klyngelandsbyen Klinkby, Houe og Tørringhuse er vejsidelandsbyer, som de ses i hele landet. Landsbyer på landet, uden adgang til naturen.
Det blev til et partnerskab for handling med de lokale borgere om etablering af en sti gennem de private lodsejeres jorde. Det viste sig hurtigt at den oprindelige ide, om adgang gennem dyrkningsfrie bræmmer, ikke var realiserbar. Istedet fandt i vi partnerskabet nye veje, som gennem frivillige aftaler gav helt nye oplevelser til lokalsamfundet.
Inspiration til kommuner og borgergrupper
Rapporten dokumenterer forløbet og konkluderer bl.a. :
At det netop var en engageret borger fra arbejdsgruppen, der gennem det lokale netværk skabte grundlaget for projektets realisering, er ikke nogen tilfældighed. Det er til gengæld et lysende eksempel på den betydning, som eksisterende sociale relationer har i samskabelsesprojekter.
Andre borgergrupper, eller kommuner, som ønsker at skabe en bæredygtig udvikling i deres lokalsamfund kan med fordel gøre brug af vores erfaringer om mindre snak og mere handling.
Nogle landsbyboere giver ikke så meget for møder og snak, men når der skal handles og bygges, så møder de gerne op.
Læs mere om projektet her
af Pia Høyer | sep 5, 2017 | byfornyelse, byfornyelses forsøg, nyheder
Besøg på Thorshøj Permakultur
Lørdag d. 2. september var en af de første dage i efteråret og en af de første sommerdage. Himlen var høj og Signe havde dækket op i haven og hældt brændnælde the på kanderne (som i øvrigt smagte fantastisk).
Der i haven var let at lade sig rive med af Signes omfattende viden om planter og deres egenskaber og ikke mindst hendes begejstring. Permakultur giver bare så meget mening, både i Parcelhaven, Skovhaven og Byhavne.
Men hvordan etablerer man lige sådan et permabed?
Vi fik syn for sagen og sat i arbejde med etablering af et nyt “lasange-bed” midt i haven.
Ovenpå græsset lagde vi simpelthen lag af opsprættede papkasser, hestemøj, afklippet græs, jord og halm. Voula og et nyt permabed var klar til nye planter. Tricket er at det faktisk aldrig skal røres igen, ikke noget med at vende jord her….
I Signes frodige have, hvor halm fra hønsene sørger for minimum af pleje af alle bede, er langt de fleste planter spiselige og vi fik smagt på urter, blomster og kål i stok (for ikke at tale om ukrudt).
Ukrudtssalat er det nye “sort”
Det blev slået fast på Stenbjerg kro hvor kokkken forkælede os med alskins grønne gevekster fra urtehaven. Efter en skøn frokost med hjemmelagrede sild m. hyldebærkapers, fiskefrikadeller med rababerkompot og den berømte ukrudssalat viste kokken os rundt i urtehaven og fortalte om hvordan han brugte de mange urter i køkkenet.
Vel hjemme igen har jeg fået en stor buket blomster af Per – brændnældeblomster, som nu er tørret og er køkkenets nye “superfood”. Hvorfor købe chiafrø, når baghaven er fuld af nælder…..
af Pia Høyer | maj 22, 2017 | byfornyelse, byfornyelses forsøg
BYHAVEN I VILS
bygger på fællesskab
Slut med kedelige byggetomter, ind med krydderurter, kartofler og frugtbuske…
Byhaven i Vils skal skabe liv i landsbyen. Kommunerne har i en årrække kunnet anvende byfornyelsesmidler til nedrivning af nedslidte ejendomme i mindre byer. Vist er det dejligt at slippe af med faldefærdige og forladte rønner der skæmmer byen og skræmmer enhver potentiel tilflytter langt væk. Men tomme huller i husrækken og nydelige græsplæner bidrager heller ikke meget til bylivet.
Den 15. juni sætter vi, sammen med en flok gæve Vilsboere, de første krydderurter i det som skal udvikle sig til Byhaven i Vils. Er du tilfeldigvis på Mors, så kik forbi…
BYENS NYE FÆLLED
Et nyt forsøgsprojekt skal skabe nyt liv på byggetomten overfor Smedebjerge.
Vi kalder projektet SundeFælledskaber. Grundtanken er at etablere et Grønt FælledSkab (Fælled: en grønning vi er sammen om at forvalte) omkring udviklingen af byggetomter i mindre byer. Et Grønt FælledSkab anvender Byhaven som løftestang til at skabe spirende nyt liv i byen, hvor man kan engagere sig på forskelligt niveau med at planlægge-, dyrke-, forarbejde & producere- og spise i fællesskab.
Projektperioden løber over 1 år, hvorefter Byhaven drives videre af lokale kræfter f.eks. gennem en forening.
Byhaven i Vils danner det kommende år ramme om en masse sjove, grønne aktiviteter.
Vi skal dyrke forskellige afgrøder, høste og sylte. Vi skal på inspirations tur og på sanketur. Hen over efteråret kommer forskellige spændende oplæg om at dyrke byen i fællesskab og til foråret ´18 går det løs med det helt store anlægs- og plantearbejde.
Vi tror på at fællesskabet er landsbyernes redningsplanke
Følg Byhaven i Vils på facebook
Følg udviklingen af Byhaveen i Vils her
af Pia Høyer | feb 1, 2017 | almene boliger, byfornyelses forsøg
Fællesskab og ejerskab i “Det levende hus”
plan og proces bagte kage og bryggede kaffe til beboerne i Vestergade 7 i Horsens i eftermiddags. AnneMette fra boligforenngen havde ikke bare klunset møbler, bøger og legetøj, men også donneret sit eget klaver. Trappetårnet var malet med tavlelak som børnene kan tegne på og en cykelbane tapet op i Solhuset til rulleskøjte- eller rollatorræs. Senere på dagen indtog en frivillig køkkenet og den eksotiske duft af hvidløg, lime og kokusmælk fyldte rummet.
For er det ikke netop det der definerer et hjem, summende liv og duften af mad?
Anledningen til at vi rent bogstaveligt indtog ejendommen er, en ret stor del af huset ikke bliver brugt. Som hvis lejlighederne havde et ekstra aflåst rum. Det skal der laves om på nu!
Huset i Vestergade er nemlig et helt særligt hus.
Huset er udviklet som et forsøgsprojekt, Fremtidens Etagebolig, med store fællesaraler, fitnessru, fælleskøkken og et stort solhus med plads til uformelle møder og omfattende fællesskab. De ekstra m2 finansieres af byøkologiske tiltag, solceller og omfattende energibesparelser.
Men til trods for at ejendommen stod færdig og blev overdraget til beboerne tilbage i 2012 er fællesarealerne aldrig rigtig kommet i spill. Fælleskøkkenet står ubrugt hen og solhuset er tomt og trist.
Som en nyindflyttet beboer rammende sagde: “Stolene er altid sat op på bordenen, så jeg troede ikke at vi kunne bruge køkkenet”.
En læring fra det forsøgsprojket er, at fællesskab ikke altid kommer af sig selv. Nogle gange kan der være en tendens til at de som råber højest får ret. Det har i Vestergade betydet at der hverken må larmes eller rodes . Ja faktisk har der spredt sig en fornemmelsee af at fællesarealerne helst ikke må benyttes. Det skal være slut nu!
Forskellige beboere har selvsagt forskellige ønsker og behov og der kan næppe opnås enighed om alt. Derfor kræver et aktivt fællesskab en grundlæggende hensyntagen og tolerance. Udgangspunktet er, at alt hvad der er i fællesarealerne er fællesejendom til fællesbrug, fra møbler på reposerne til kopperne i køkkenet – og det skal bruges!
Vores mission er at skabe fællesskab og ejerskab i et levende hus.
og det tyder på at vores indtog havde sin virkning, flere beboere meldte sig bl.a. til “husbibliotekar”, lektiehjælp og “husgardner”.
Næste gang jeg kommer forbi Vestergade håber jeg at der er kaffe på kanden…
af Pia Høyer | nov 14, 2016 | byfornyelse, byfornyelses forsøg
Mange mindre byer i Danmark er udfordret af den demografiske udvikling. Flere flytter væk end der kommer til – og gennemsnitsalderen bliver stadig højere. Fald i efterspørgsel af både boliger og butikker accelererer en negativ spiral. Ejendomme mister deres værdi, og nedrivningsmodne bygninger eller tomme grunde efter nedrivninger præger bybilledet. For hver grund, der ikke udnyttes, for hvert tomt hus – eller hul i facaderækken – udhules de mindre bysamfunds fysiske og sociale struktur. Konkurrencen om at være et attraktivt bosætningssted og tiltrække aktive og engagerede beboere er skarp.
Det gode liv i de mindre byer bygger på fællesskab
De seneste års mange byfornyelsesprojekter, påviser gang på gang, at mennesker er den vigtigste ressource, derfor må fællesskabet som de mindre byers redningsplanke.
Med nul- eller minusvækst, kombineret med meget anstrengte kommunale budgetter, er det nødvendigt med nytænkning og redefinering af byernes anvendelse og fremtidsscenarier, og dermed at sætte uafdækkede og oversete ressourcer i spil som drivkraft til at:
- flytte fokus fra (ældre-) byrde til (ældre-) potentiale
- skabe nyt liv i byens ”huller” efter år med (pulje-) nedrivninger
- genopbygge lokalt engagement og sammenhold og udnytte strategisk samarbejde til at understøtte byernes udviklingspotentiale!
Om Fælled, Fællesskab & FælledSkab
Søren Hermansen og Tor Nørretranders skrev i 2011 bogen Fælledskaber og erindrer etymologisk også om, at ordet fællesskab stammer fra Fælled, noget vi er sammen om at forvalte, dvs. i fælled.
Begrebet Fælled var oprindeligt et fælles græsningsareal, som hørte til enhver mindre by eller landsby. Her havde de forskellige bønder ret til at have deres kvæg græssende mellem hinanden. I nyere tid bliver fællederne brugt som fælles naturområde, sportsområde eller parkanlæg.
Begrebet kan udvides til en generel betegnelse for byens fælles fysiske og mentale ressourcer eller creative commons. Fælleden handler om at tage ejerskab til de fysiske rum, som vi er fælles om, men det handler også om at skabe mentale rum, der styrker fællesskabet og de sociale bånd i byen.
plan og proces har sammen med CE Byfornyelse netop sendt en ansøgning til Byfornyelsens Forsøgs- og udviklingspulje “Det sunde liv i de mindre byer”.
Vores ide kobler grundtanken om Fælledskaber med en strategisk indsats og en ide om, at byggetomter skal kunne anvendes til at skabe spirende nyt liv i byen som ramme om et helt nyt fællesskab!
Vi krydser fingre og håber på en positiv tilbagemelding medio december…
