Naturen som omdrejning for byudviklingen

Naturen som omdrejning for byudviklingen

Naturen er landsbyernes stærkeste kort

Drømmen om det gode liv på landet hænger næsten altid sammen med ønsker om fællesskab, nærhed og adgang til naturen. Måske især for de potentielle tilflyttere, der har fået nok af byens evige puls og trange rammer.

Tilflytning til de små byer på landet er helt afgørende for disse samfunds fremtid. Derfor er det vigtigt, at landsbyerne modsvarer ønskerne i videst muligt omfang.

Mange små landsbyer er imidlertid omgivet af intensivt dyrkede, sammenhængende marker. Naturen er lige uden for døren, men der er ingen adgang for beboerne.

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig Kommune er et godt eksempel. Klassiske vejkantsbyer med et levende fællesskab, men afskåret fra den smukke natur lige udenfor døren.

Sådan behøver det ikke at være.

Eksisterende spor langs markveje- og skel, vandløb og åer kan åbne byerne op mod landskabet og vende byernes fremtid, fra afvikling til udvikling.

Men det er ikke helt ukompliceret, når man bevæger sig på private lodsejeres arealer. Her er mange interesser på spil.

Hvad gør man, når hensyn til mennesker og dyr kolliderer? Kan der overhovedet etableres adgang til naturen, uden at forstyrre områdets markvildt?

Vildt- og naturinteresser vejer tungt

Naturen er under pres i det intensivt dyrkede marklandskab, og det har store konsekvenser for både dyr og mennesker.  

Ifølge FN er en million arter nu truet af udryddelse. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850. Arterne udryddes ifølge naturstyrelsen mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Ingen ved hvad konsekvensen er. Men vi mister vigtige økosystemer, ødelægger fødekæderne og risikerer at fjerne lige den plante, som indeholder fremtidens vigtigste medicin.

Derfor skal der gøres noget for at mindske vores footprint og lade naturen fylde noget mere – også i Danmark.

I det intensivt dyrkede agerland er der ikke meget overladt til tilfældighederne. Markerne er pløjet til kant, og markvildtet har gennem en årrække været under pres. I dag er andelen af harer, fasaner og agerhøns stærkt begrænset, nogle steder blot 10 % af hvad den var tilbage i 1960’erne. Intensiteten i landbrugsdriften, nedlæggelsen af markskel, markveje og vild beplantning gør det svært for harer, fasaner og agerhøns. De har brug for komplette levesteder med let adgang til at bygge rede, finde føde og vand indenfor en kort radius.

Biolog Heidi Buur Holbeck fra SEGES er ikke i tvivl, det bedste vi kan gøre for naturen er at lade den være i fred. Mange landmænd vil gerne ”rydde op” i krat og vildtvoksende bevoksning, men naturen er ikke velordnet og det bedste vi kan gøre, er derfor ikke at gøre noget som helst.

Pointen om at lade naturen i fred bakkes op af vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen fra Jagtens Hus. Ifølge Jakob bør landbruget desuden støtte markvildets mulighed for at etablere komplette levesteder med bio- og vildtvenlige bræmmer. Udyrkede forbindelse, som måske også kan bruges af mennesker?

Nye veje til naturen

I Lemvig har flere landmænd gennem de seneste år gennemført en indsats for markvildtet. Da vi præsenterede ideen om nye veje til naturen på et borgermøde, var lodsejerne stærkt skeptiske for at åbne for offentlig adgang.

Nye veje til naturen skal findes i et konstruktivt samarbejde mellem lodsejere, borgere og myndigheder. Hensigten er at åbne for nye oplevelser i naturen, ikke at forstyrre vildtet. Tværtimod. Jo mere vild natur, jo bedre for os alle sammen.

Et springende punkt for lodsejerne er, at de selv er herre over hvornår og hvordan adgangen foregår. Så i stedet for stier etableres nu en formidlingsplatform, hvor lodsejere tilbyder særlige naturoplevelser, lige når findes. Det giver byens borgere helt unikke muligheder. Bl.a. for at se grævlingeunger, der leger ved graven, råens stille ture med sine lam eller holde bier i blomsterbræmmerne.

Frivillighed, samarbejde og fleksibilitet er Alfa og Omega

At bruge naturen som løftestang for byudviklingen kræver ikke bare en god bærende ide og lokale ildsjæle. Men det kræver i særdeleshed et godt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og borgere.

Ingen lodsejer bryder sig om at se en rød streg på et kort gennem deres jord. De fleste vil til gengæld gerne dele det, som de holder af med andre, og adgang til naturen kan være mange ting.

I Lemvig viste det sig, at de oprindelige planer om et stiforløb nord for Thyborønvej måtte opgives, istedet bliver ovennævnte formidlingsplatform for helt særlige naturoplevelser realiseret . Til gengæld var lodsejerne syd for byen åbne for at give offentligheden åben adgang til naturen, med en sammenhængende trampesti langs å og markskel.

Det kræver både en bærende ide og lokale ildsjæle at skabe lokal udvikling. Men når ideen skal realiseres, må man være agil, lytte til de forskellige aktøres argumenter og altid holde fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Følg projektet på facebooksiden her

Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Naturen og biodiversiteten i Danmark er under pres.

Danmark er verdens mest opdyrkede land, og mere end 60 procent af landet er dækket af landbrug. Belastningen fra næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed og intensiv erhvervsdrift har stor indflydelse på naturen, miljøet og biodiversiteten.

Markvildtet er under pres.

Det intensive landbrug begrænser levestederne for hønsefugle, hare, vildkanin, ræv og andre pattedyr.

I årets første nummer af Jæger beskriver vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, hvordan landbruget med enkle midler kan skabe vildt og biovenlige striber i marklandskabet.

Ved at optimere markerne, så der altid køres med fuld udnyttelse af maskinernes bredde, sikrer landmanden sig de lavest mulige maskinomkostninger. De overskydende kiler og hjørner kan som bufferzoner bruges til at sikre beskyttelse af både natur- og kulturhistoriske værdier, og samtidig bidrage til øget biodiversitet.

Tidligere handlede godt landmandskab om evnen til at udnytte jorden og producere effektivt. Det har medført, at vi har et af verdens mest effektive landbrug.

Nu stilles der også andre krav.

Vi kan forudsige, at fokus på naturen, miljøet, klimaet og biodiversiteten vil være stærkt stigende de kommende år.

Nye veje til naturen i marklandskabet

Det moderne menneske er under pres.

Vi har indrettet et samfund, hvor flere og flere har svært ved “at følge med” i hverdagen. Vi ser en epidemi af livsstilsrelaterede sygdomme som stress, depression, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme

Vi ved, at det har afgørende betydning for vores trivsel at vi opholder os i naturen, men…

Adgangen til naturen under pres.

Så spørgsmålet, som vi gerne vil stille til landbruget, vildt- og naturkonsulenterne og lodsejere, er om ikke vi kan finde nye veje til naturen, hvor biodiversitet, vildtpleje og godt landmandskab kan gå hånd i hånd?

Lad os finde fælles fodslag og forsøge at skabe bedre muligheder for alle.

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Den friske luft og nem adgang til naturen er sandsynligvis den primære årsag til, at flere og flere vælger at forlade de større byer for at bosætte sig i landdistrikterne. Hurtig og nem adgang til natur har stor betydning for, om vi rent faktisk kommer afsted, men adgangen til naturen er under pres. Stier og markveje, som fører ud i naturen, forsvinder til fordel for større sammenlagte dyrkningsarealer.

Det er temaet i et nyt forsøgsprojekt, som vi netop har fået tilsagn til
af Trafik-, Bygge- & Boligstyrelsen. Projektet strækker sig over et år og forventes afsluttet ved årsskiftet til 2020.

Alt for mange bor på landet uden adgang til naturen

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig kommune er som så mange andrelandsbyer karakteriset som vejsidebyer, med bebyggelse omkring en gennemgåendevej, her Tyborønvej, og omkranset af opdyrket landbrugsjord. Her er der ikke mange muligheder for at komme ud i den natur, som vi ved, øger både sundhed og livskvalitet. Her bor man på landet, men uden adgang til naturen.

De dyrkningsfrie bræmmer er måske løsningen

Der er ikke mange spor i landskabet p.g.a. de store sammenhængende dyrkningsarealer, og man kan argumentere for, at der er behov for at introducere en menneskelig skala i de ellers så store vidder. Der findes dog en å – Houe Å, som skærer sig igennem marklandskaberne og med varierende kapacitet løber ud til Limfjorden. Åen deler sig, og alt tyder på, at det rent faktisk er muligt at etablere en runde på ca. 10 km. som en natursti, der både forbinder de 3 byer og samtidig sikrer beboerne adgang til områdets naturværdier.

Målet med at etablere en Å_STI langs de dyrkningsfri bræmmer er at løfte kvaliteten af disse vejside landsbyer ved at skabe adgang til det guld, der findes lige udenfor deres dør, men som de i dag ikke har adgang til –nemlig naturen. Å_STIEN kan endvidere facilitere nye fællesskaber som rekreativ forbindelse mellem de tre tilliggende landsbyer.

Kommunikation og dialog er det afgørende greb for at det kan lykkes at skabe offentlig gennemgang langs privat grund og vores mål er at udvikle en metodik, som letter dialogen mellem de forskellige parter omkringskabelsen af en fælles intention.

Livskvaliteten på landet er høj

Der er en tendens i tiden til, at udviklingen sker i byerne – i centrum, og jo længere væk du kommer fra centrum, jo mindre findes der at rapportere om. Overskrifter som ”Flere og flere flygter fra Udkantsdanmark” har gennem det seneste årti præget mediebilledet. Noget tyder imidlertid på, at de negative konnotationer, der knytter sig til landdistrikterne, er ved at ændre sig, og at flere har fået øjnene op for de åbenlyse fordele, der er forbundet med at udleve det gode liv på landet.

Som del af Realdanias forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ har man sammen med Gallup adspurgt godt 7.000 personer om ”Hvordan de oplever deres livskvalitet”. Det bemærkelsesværdige svar er, at livskvaliteten på landet opleves højere end i byerne. Hele 82 procent af de adspurgte i landdistrikterne svarer, at de har ’en høj livskvalitet’ mens landsgennemsnittet ligger på 76,8 procent.

Der kan være mange gode grunde til, at folk generelt oplever en høj livskvalitet på landet, men vi ved, at to afgørende grunde til, at unge familier i stigende grad vælger at bosætte sig i landdistrikterne, er ønsket om mere fællesskab og mere natur (kilde: Realdania).

Derfor er det er nærliggende at koble adgang til naturen med oplevelsen af livskvalitet og dermed den primære driver for udviklingen af det gode liv i landdistrikterne. Og ikke uden grund, naturoplevelser giver livskvalitet og glæde, fremmer indlæring hos børn og giver os en forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskytte naturen som et fælles gode.

Naturen øger både sundheden og livskvaliteten

Det moderne projektlederliv i byen har trænet os til at køre på fuld speed hele tiden, at præstere, være effektive, strategiske og proaktive. Selv ”naturen” har vi puttet i kasser og ”projekt-liggjort”, med urban gardening, byhaver og spis din by projekter. Vi har fjernet os så langt fra naturen, at vi helt har glemt, at vi selv er en del af den.

Men naturen minder os om, hvor vigtigt det er, at vi af og til skifter gear. Vi skal både kunne give den max gas og præstere, men vi har også behov for at geare ned, reflektere og restituere. Vi må, præcis som årstidernes skiften, give slip på det, som ikke længere tjener os, for at noget nyt kan vokse frem. Den visdom, som altid har været del af menneskets dna, men som moderne livsstil har udvisket, er afgørende for, at vi ikke brænder ud.

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har generende stresssymptomer og derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdomme og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, stress og depression ventes at blive de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 (tal og fakta er fra stressforeingen.dk).

Flere psykologer mener ligefrem, at mangel på kontakt med naturen er den primære årsag til stress, (Birgitte Søvstein, i artiklen Natur på recept, mens vi venter, POV 1.6.17), og Københavns Universitet åbnede i 2011 Terapihaven Nacadia® til forskning af sammenhæng mellem natur og menneskers sundhed.

Der skal være let adgang til naturen fra de mindre byer i landdistrikterne

Mennesket har altid været en del af naturen. Mange af os har bare glemt det og har brug for at genopfriske vores forbindelse til naturen. I en tid præget af individualisme og præstationsræs og med vækst som enestesuccesbarometer tilbyder naturen et alternativt livsperspektiv. Naturen minderos om at vi er del af noget større, og det har en positiv indflydelse på vores generelle velvære. Derfor ser vi også en stigende interesse for pilgrimsvandringer, spiselige planter i naturen mv.

Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende formange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af opdyrkede markarealer, uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.

Alt det, og meget mere, sætter vi under luppen, i det nye år, som på mange måder kommer til at stå i naturens tegn.

Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Fra byggetomt til fælles byhave

Tilbage i december 2016 fik plan og proces, sammen med CEByfornyelse, et tilsagn på 610.000 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udarbejde på et forsøgsprojekt under Byfornyelsesloven. Projektet er nu afsluttet og resultatet kan ses på byfornyelsesdatabasen. Temaet for forsøget var SundeFælledskaber og vores ide handlede om at omdanne en byggetomt midt i en landsby på Mors, til en fælles byhave. Projektet er nu afsluttet, med en frodig permakulturhave i Vils og en publikation ud af, som vi håber kan inspirere borgergrupper og kommuner til at gøre op med kedelige græsplæner til fordel for frodige fællesskaber. 

Projektets idé
Byhaven i Vils er produktet af forsøgsprojketet Sunde Fælledskaber. Udgangspunktet for forsøgsprojektet er de udfordringer, som mange mindre byer kæmper med: affolkning, tomme ejendomme i byen eller byggetomter efter nedrivninger. Vores afsæt er, at mennesker
er den vigtigste ressource i de mindre byer, og vi anser fællesskabet for byernes redningsplanke. 

Med det afsæt er projektets formål, at:

  1. skabe nyt liv i byens ”huller” efter år med (pulje-) nedrivninger
  2. udnytte strategisk samarbejde til at understøtte byernes udviklingspotentiale og opbygge lokalt engagement og sammenhold 
  3. bruge Byhaven som løftestang og drivkraft.

Projektets formål
Formålet med projektet er at anvise nye veje i især de mindre byer til at udvikle FælledSkaber med en grundlæggende deltagelsesbaseret tilgang til at skabe ejerskab til byers, bydeles eller landsbyers udvikling, der ikke nødvendigvis forudsætter ekstern finansiering ved at:

  • Anvende tomme byggegrunde til at styrke byens identitet, udvikling og forskønnelse
  • Engagere – i dette forsøgsprojekt som eksempel – alle borgere til at bidrage aktivt og positivt i en ny rolle til deres bys udvikling
  • Synliggøre betydningen af og fremme sundheden for alle både fysisk (krop: forebyggelse af sygdomme) og socialt (sjæl: ensomhed, livslyst/vilje)
  • Styrke fællesskaber i de nære dagligdags sammenhænge nedefra og derfra lade iderigdommen blomstre og skabe samarbejder på kryds og tværs lokalt såvel som kommunalt.

Find publikationen på byfornyelsesdatabasen

Læs om vores erfaringer og anbefalinger
Erfaringer og anbeaflinger er samlet i en publikation til inspiration for andre byer. Publikationen ligger frit tilgængelig på Byfornyelsesdatabasen.

Læs den her

Projektbeskrivelse
Sammen med Morsø Kommune og en gruppe borgere i Vils omdannes en byggetomt midt i byen til en fælles Byhave efter permakulturprincipper.
Haven er opdelt i en række Øer (guilds) – valnøddeøen, kåløen, kastanjeøen, et hügelbed og en bigård. Havens drift vareteges af et bylaug som består af de ø-ansvarlig.

Undervejs i processen har vi mødt mange engagerede og skønne mennesker som alle har bidraget til Byhavens realisering. Tak for tilsagnet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, tak til Permakultur Thorshøj for inspiration,  til permakulturdesigner og forfatter til bogen Den spiselige permahave Birgit Rothmann og Cecil Rye Olesen for udkast til Byhavens design og til Søren Hermansen for spændende oplæg om Fælledskaber på Samsø. Tak til Morsø kommune for at støtte projektet og ikke mindst 1000 tak til de aktive borgere i Vils, foruden jer, var projektet aldrig blevet til noget. Særlig tak til Britta Kristensen, Inge-Lis Damgaard, Inge Larsen, Mogens Højgaard, Johannes Nielsen, Kristina Tanderup Jespersen, Karin Pedersen for jeres store engagement – og held og lykke med haven!

Byhaven i Vils

Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. Læs om projektet på byfornyelsesdatabasen.
Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. 

plan og proces har i perioden 1.1.2017-31.10. været forsøgsledere på projektet Byhaven i Vils. 

Læs mere om projektet her

Arbejdskraft, planter og permakultur til den nye Byhave

Arbejdskraft, planter og permakultur til den nye Byhave

Fra byggetomt til Byhave

I Havelauget har vi tænkt, drømt og planlagt den nye Byhave hele vinteren. I søndags var foråret brudt igennem og det var tid til Den Store Plantedag.

Tanken om en permahave opstod på vores mini studietur til Thorshøj Permakultur. Begrebet Permakultur var nyt for de fleste. Haven på Thy var vild, frodig og rummelig. Måske lige lidt for vild til hvad vi havde i tankerne for Byhaven i Vils, men ideen var sået. Da Birgit Rothmann udgav sin bog: Den spiselige permahave ved årsskiftet, var vi straks enige om at invitere Birgit til Vils. Hun fortalte om ideerne bag bogen og gav sit bud på et design af en permahave til Byhaven.

Så snart sneen var smeltet (hvilket var ret sent i år) gik entreprenøren i gang. Der skulle fældes træer og laves hügelbed, plantes nye træer, forberedes plantebede og anlægges stier så grunden kunne blive klar til Den Store Plantedag d. 22. april.  25 friske Vilsborgere var møde op og gav et nap med til den fælles arbejdsdag.

Første etape omfatter de 3 første Øer: Valnødde-Øen, Kål-Øen og Kastanje-Øen, som hver har en Ø-ansvarlig.

Det går hurtigt når der skal laves Byhave i Vils

Skal vi have bier i den nye Byhave?

Skolen har et komplet bi-udstyr som ikke er i brug og vi har leget lidt med tanken om at få bier i Byhaven, men vi mangler en bi-ansvarlig.

Så hvis skolen vil stille deres udstyr til rådighed og vi kan skaffe en bi-familie – ja, så skal vi have bier i Byhaven.

Der var nu også andre aftaler der faldt på plads den dag i Vils.

Stenhuggeren vil gerne bidrage med en flot sten til markering af indgangen af Byhaven. Og så har vi fået tilbudt ikke mindre end 200 egetræer.

Det er fantastisk hvad der kan ske når gode mennesker stimler sammen.

Læs mere om projektet her og følg Byhaven i Vils her

Permakultur til Byhaven i Vils

Permakultur til Byhaven i Vils

Vintertid er haveplanlægningstid

Vi bruger vinteren på at detailplanlægge alt det nye, som skal spire frem i den kommende sæson. Byhaven i Vils skal detailplanlægges og derfor inviterer vi både beboerne i Vils samt interesserede naboer og havefolk fra Mors til en inspirationsdag, med oplæg, fælles frokost og workshop.

Fra Ø til Ø

Byhaven i Vils har inviteret Birgith Rothmann fra Samsø og forfatter til bogen Den spiselige permahave til at holde oplæg og workshop som introduktion til at planlægge byhaven efter permakultur principperne- så vi kan komme godt i gang både i byhaven og rundt om på øen, i din have derhjemme.

Birgith er opvokset på en planteskole og har hele sin ungdom fungeret som havekonsulent på forældrenes planteskole. I 2006 flyttede hun til Samsø hvor hun dyrken sin passion – haven. I 2012 stifter hun bekendtskab med begrebet permakultur, uddanner sig til certificeret permakulturdesigner og får som den første i landet akkrediteret sin have Kærbakkens Permahave som LAND center af Permakultur Danmark.

Samsø har om nogen forstået at positionere sig i en forgangsposition på bæredygtighedsområdet med høje ambitioner på energiområde. Permakulturbegrebet indskriver sig perfekt i fortællingen om Samsø som vedvarende energiø.

Hvad er permakultur?

Forestil dig en frodig have, med mange forskellige plantearter. Træer, bærbuske og blomster. Haven tiltrækker bier, insekter og børn på hindbærrov. Det mest fantastiske er at du aldrig skal grave i jorden. Den må nemelig ikke forstyres. Når først haven er anlagt, skal den helst passe sig selv. Det giver dig mere tid til at nyde haven fra hængekøjen og det er jo slet ikke så dårligt.

Ifølge Birgith Rothmann er definitionen bag Permakultur enkel: ”Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. Permahaven er et økologisk kredsløb, der er anlagt, så den vedligeholder og udvikler sig selv, og alle vækster i haven har en funktion – de kan fx spises, bidrager som gødning eller tiltrækker nyttige insekter”.

På inspirationsdagen fortæller Birgiths om de grundlæggende principper for nordisk permakultur og viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan.

Hvad kan man spise i haven nu?

I Birgits have er der spiselige afgrøder hele året. Vi smager på høsten fra februar når vi spiser en let frokost sammen.

Hvad er Byhaven i Vils?

Byhaven i Vils er et fælles projekt for familier, børn, unge som ældre i Vils. Et projket for skolen, fritidscenteret, plejecenteret – ja kort sagt for alle.

Projektet er del af byfornyelsen og skal omdanne byggetomten midt i byen til en Byhave.

Sidste sommer plantede vi krydderurter, men denne sommer vil Byhaven være et frodigt, summende fristed for dyr og mennesker.

Birgits oplæg skal give os ny inspiration og klæde os på til den efterfølgende workshop, hvor beboerne i Vils har mulighed for at sætte deres præg på Byhaven.

Følg havens udvikling på facebook siden her