Vælg en side

Natur som omdrejningspunkt for byudviklingen

Permakultur

Det Vilde Køkken

Tilbage i 2017, da vi arbejdede med  forsøgsprojektet Byhaven i Vils, stødte vi på Skovhaver og Permakultur. Det udviklede sig til en passion for udnyttelse af naturens ressourcer og inspirerede os til Heksen og Jægeren. Foruden inspiration til Det Vilde Køkken, arrangerer vi vandreture i lokale natur og kulturlandskaber.

Heksen & Jægeren

Vores mission er at udbrede kendskabet og glæden ved vores lokale natur- og kulturhistorie. 

Oplevelsen kender du sikkert, roen, afklaringen eller bare følelsen af samhørighed. Uanset om det er det brusende hav, den stille rislen fra bækken, dyrenes lyde eller de forunderlige farver, så kan naturen bare røre noget i os alle. Heksen og Jægeren ønsker at dele nogle af de oplevelser, som vi får derude, hvor det hele ligesom begynder at give mening, og vi håber at du bliver inspireret til åbne helt op for alle kanaler næste gang du får naturen tæt på.

Vi elsker at bevæge os i naturen og nyder både nuet og det vi finder på vores vej. 

Vi arrangerer bl.a. guidede vandreture, der aktiverer sanserne med oplevelser ud over det sædvanlige.

Vores vandretur varer typisk 2-3 timer gennem den lokale Kultur og Natur. Vi ser efter årstidens sanke muligheder, udforsker den lokale flora og fauna og får et par røverhistorier med på vejen. Vi slutter af med en smagsoplevelse fra Vores Vilde Køkken. Vi har samlet, syltet og tørret på forhånd og frokosten vil typisk bestå af 3-4 serveringer fra skoven.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig dag i skoven-, på engen, eller stranden.

 

Favoritter fra Det Vilde Køkken

 

fra skov og strand

Sødt Sylt Fra Skov & Strand

Kryddersnapse

Spiritus Santus

Forsøgsprojekt under Byfornyelsen

Byhaven i Vils

Mange mindre landsbyer har fået støtte til nedrivning af faldefærdige ejendomme. Nu ligger byggetomten tilbage som en åben græsplæne. Hvorfor ikke udnytte det til en fælles Byhave?

Nyt fra Bloggen

Spis Naturen – Svampe

Det Vilde KøkkenSvampene KommerDet giver altså bare altid et lille glædeshop i kroppen, når jeg får øje på de første små brune toppe, der kæmper sig vej op igennem det bløde mosdække i det spæde efterår. Det er selvfølgelig de første Karl Johan svampe, jeg tænker på....

Spis Naturen – Svampe

Det Vilde Køkken

Svampene Kommer

Det giver altså bare altid et lille glædeshop i kroppen, når jeg får øje på de første små brune toppe, der kæmper sig vej op igennem det bløde mosdække i det spæde efterår. Det er selvfølgelig de første Karl Johan svampe, jeg tænker på. Og netop i dag stødte vi ind i de små guldklumper ude i skoven.

Det Vilde Køkken

Ok, vi har set et par stykker tidligere i år. Vi er så heldige at bo et sted, hvor de af uforklarlige årsager hvert år i begyndelsen af juli popper op i haven under de høje bøgetræer. Men det uventede møde i skoven er nu stadig det bedste. I øvrigt lidt kuriøst at selv om mennesket kan sende raketter til Mars, så er det så vidt jeg ved endnu ikke lykkedes nogle at dyrke hverken Karl Johan eller andre rørhatte. De kommer når de kommer og hvor de kommer!

Vi er nok lidt traditionelle her i huset, når det kommer til artsvalg blandt de mange skønne svampe i den danske natur. Om det skyldes, at jægeren i sine unge år fik sig en ret ubehagelig forgiftning eller det er genkendelsens (kan man sige gensmagens…?) glæde, så holder vi os primært til forskellige rørhatte, kantareller, østershatte og champignon. Til gengæld samler og nyder vi dem i rigelige mængder, når svampetiden er her.

De friske svampe er naturligvis de skønneste og mest smagfyldte. Her synes vi at den helt enkle tilberedning, f.eks. smørristet med hvidløg og timian, eller stuvet på et godt stykke brød, giver den optimale smag. Men er der kommet flere rørhatte eller kantareller i kurven end der kan være på tallerkenen, er det heldigvis let at konservere høsten på forskellige måder. 

 

Brug naturen som omdrejningspunkt for byudviklingen - både i byen og i de mindre landsbysamfund.

Vores adgang til naturen er mange steder under pres, både i by og på land. Samtidig ved vi at ophold i naturen mindsker stress og øger vores generelle velbefindende. I samarbejde med Lemvig kommune har plan og proces gennemført et forsøgsprojekt om hvordan kommuner og borgere kan bruge naturen som katalysator for byudviklingen. Projektet er støttet af Byfornyelsesmidler. Læs rapporten – Veje Til Naturen herunder.

Nyt fra bloggen

Spis Naturen – Svampe

Det Vilde KøkkenSvampene KommerDet giver altså bare altid et lille glædeshop i kroppen, når jeg får øje på de første små brune toppe, der kæmper sig vej op igennem det bløde mosdække i det spæde efterår. Det er selvfølgelig de første Karl Johan svampe, jeg tænker på....

Arbejds- og festdag i Lemvig

Arbejds- og festdag i Lemvig

Arbejdsdag – og indvielse af den nye sti, som åbner helt nye veje til naturen i Klinkby, Houe & Tørringhuse.

Lørdag morgen kl. 10:00 stod solen allerede højt på himlen og vi stod klar med morgen kaffe og rundstykker.

30 mennesker mødt op til den frivillige arbejdsdag og efter kaffen blev holdene sat.

Første hold var “De stærke mænd” som sammen med Palle Wurtz skulle samle inventar til stien. 2 særligt designede bænke, et plateau ved åen og en gedint bord-bænkesæt til Marken. Alt sammen lavet af Palle fra What Wood Do.

Hold 2 stod for at grave pæle ned til markering af stien.

Hold 3, havde til opgave at udgrave et eksisterende vandhul på Signes Mark. Et arbejde som blev udført med gravko.

Hold 4, var FDF spejderne som lavede et bålsted og gjorde klar til snobrød på Signes mark.

og slutteligt Hold 5 som stod for forplejningen.

Se filmen fra TV Midtvest lige her

Det blev en varm sensommerdag, Der blev svedt, der blev knoklet igennem og der blev hygget med kendte- og nye venner.

Da klokken blev 14:00 var der planlagt en friluftgudstjeneste, som optakt til vores lille pilgrimsvandring til indvielse af ruten. Med præsten i spidsen gik vi fra Houe Kirke, ned over Engen til det nye plateau ved Houe Å, langs banen ned til Houmåvej og videre langs Houe Å til Dalagervej og over Marken ned til det nye fællesareal på Signes Mark. Over stok og sten gik det, gennem muld og rapsstuppe og langs åens dyrkningsfrie bræmmer. Udfordringen var at skabe adgang til naturen gennem frivillige aftaler med lodsejere, og det var lykkes.

Vi sluttede dagen i aftensolen på Signes Mark. FDF havde lavet bål, snobrød og grillpølser. Det kommende vandhul, var gravet ud og lokkede et par børn til som var optaget af verdens ældste leg, at kast sten i vand og det arbejdende folk fik sig en velfortjent øl og et par røverhistorier af Palle Wurtz.

Endnu en gang blev vi beskæftiget i at folk gerne stiller op, når der skal  lavet et stykke konkret arbejde, som gør det bedre at bo i netop deres lokalområde.

Naturen som omdrejning for byudviklingen

Naturen som omdrejning for byudviklingen

Naturen er landsbyernes stærkeste kort

Drømmen om det gode liv på landet hænger næsten altid sammen med ønsker om fællesskab, nærhed og adgang til naturen. Måske især for de potentielle tilflyttere, der har fået nok af byens evige puls og trange rammer.

Tilflytning til de små byer på landet er helt afgørende for disse samfunds fremtid. Derfor er det vigtigt, at landsbyerne modsvarer ønskerne i videst muligt omfang.

Mange små landsbyer er imidlertid omgivet af intensivt dyrkede, sammenhængende marker. Naturen er lige uden for døren, men der er ingen adgang for beboerne.

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig Kommune er et godt eksempel. Klassiske vejkantsbyer med et levende fællesskab, men afskåret fra den smukke natur lige udenfor døren.

Sådan behøver det ikke at være.

Eksisterende spor langs markveje- og skel, vandløb og åer kan åbne byerne op mod landskabet og vende byernes fremtid, fra afvikling til udvikling.

Men det er ikke helt ukompliceret, når man bevæger sig på private lodsejeres arealer. Her er mange interesser på spil.

Hvad gør man, når hensyn til mennesker og dyr kolliderer? Kan der overhovedet etableres adgang til naturen, uden at forstyrre områdets markvildt?

Vildt- og naturinteresser vejer tungt

Naturen er under pres i det intensivt dyrkede marklandskab, og det har store konsekvenser for både dyr og mennesker.  

Ifølge FN er en million arter nu truet af udryddelse. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850. Arterne udryddes ifølge naturstyrelsen mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Ingen ved hvad konsekvensen er. Men vi mister vigtige økosystemer, ødelægger fødekæderne og risikerer at fjerne lige den plante, som indeholder fremtidens vigtigste medicin.

Derfor skal der gøres noget for at mindske vores footprint og lade naturen fylde noget mere – også i Danmark.

I det intensivt dyrkede agerland er der ikke meget overladt til tilfældighederne. Markerne er pløjet til kant, og markvildtet har gennem en årrække været under pres. I dag er andelen af harer, fasaner og agerhøns stærkt begrænset, nogle steder blot 10 % af hvad den var tilbage i 1960’erne. Intensiteten i landbrugsdriften, nedlæggelsen af markskel, markveje og vild beplantning gør det svært for harer, fasaner og agerhøns. De har brug for komplette levesteder med let adgang til at bygge rede, finde føde og vand indenfor en kort radius.

Biolog Heidi Buur Holbeck fra SEGES er ikke i tvivl, det bedste vi kan gøre for naturen er at lade den være i fred. Mange landmænd vil gerne ”rydde op” i krat og vildtvoksende bevoksning, men naturen er ikke velordnet og det bedste vi kan gøre, er derfor ikke at gøre noget som helst.

Pointen om at lade naturen i fred bakkes op af vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen fra Jagtens Hus. Ifølge Jakob bør landbruget desuden støtte markvildets mulighed for at etablere komplette levesteder med bio- og vildtvenlige bræmmer. Udyrkede forbindelse, som måske også kan bruges af mennesker?

Nye veje til naturen

I Lemvig har flere landmænd gennem de seneste år gennemført en indsats for markvildtet. Da vi præsenterede ideen om nye veje til naturen på et borgermøde, var lodsejerne stærkt skeptiske for at åbne for offentlig adgang.

Nye veje til naturen skal findes i et konstruktivt samarbejde mellem lodsejere, borgere og myndigheder. Hensigten er at åbne for nye oplevelser i naturen, ikke at forstyrre vildtet. Tværtimod. Jo mere vild natur, jo bedre for os alle sammen.

Et springende punkt for lodsejerne er, at de selv er herre over hvornår og hvordan adgangen foregår. Så i stedet for stier etableres nu en formidlingsplatform, hvor lodsejere tilbyder særlige naturoplevelser, lige når findes. Det giver byens borgere helt unikke muligheder. Bl.a. for at se grævlingeunger, der leger ved graven, råens stille ture med sine lam eller holde bier i blomsterbræmmerne.

Frivillighed, samarbejde og fleksibilitet er Alfa og Omega

At bruge naturen som løftestang for byudviklingen kræver ikke bare en god bærende ide og lokale ildsjæle. Men det kræver i særdeleshed et godt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og borgere.

Ingen lodsejer bryder sig om at se en rød streg på et kort gennem deres jord. De fleste vil til gengæld gerne dele det, som de holder af med andre, og adgang til naturen kan være mange ting.

I Lemvig viste det sig, at de oprindelige planer om et stiforløb nord for Thyborønvej måtte opgives, istedet bliver ovennævnte formidlingsplatform for helt særlige naturoplevelser realiseret . Til gengæld var lodsejerne syd for byen åbne for at give offentligheden åben adgang til naturen, med en sammenhængende trampesti langs å og markskel.

Det kræver både en bærende ide og lokale ildsjæle at skabe lokal udvikling. Men når ideen skal realiseres, må man være agil, lytte til de forskellige aktøres argumenter og altid holde fokus på muligheder frem for begrænsninger.

Følg projektet på facebooksiden her

Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Naturen og biodiversiteten i Danmark er under pres.

Danmark er verdens mest opdyrkede land, og mere end 60 procent af landet er dækket af landbrug. Belastningen fra næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed og intensiv erhvervsdrift har stor indflydelse på naturen, miljøet og biodiversiteten.

Markvildtet er under pres.

Det intensive landbrug begrænser levestederne for hønsefugle, hare, vildkanin, ræv og andre pattedyr.

I årets første nummer af Jæger beskriver vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, hvordan landbruget med enkle midler kan skabe vildt og biovenlige striber i marklandskabet.

Ved at optimere markerne, så der altid køres med fuld udnyttelse af maskinernes bredde, sikrer landmanden sig de lavest mulige maskinomkostninger. De overskydende kiler og hjørner kan som bufferzoner bruges til at sikre beskyttelse af både natur- og kulturhistoriske værdier, og samtidig bidrage til øget biodiversitet.

Tidligere handlede godt landmandskab om evnen til at udnytte jorden og producere effektivt. Det har medført, at vi har et af verdens mest effektive landbrug.

Nu stilles der også andre krav.

Vi kan forudsige, at fokus på naturen, miljøet, klimaet og biodiversiteten vil være stærkt stigende de kommende år.

Nye veje til naturen i marklandskabet

Det moderne menneske er under pres.

Vi har indrettet et samfund, hvor flere og flere har svært ved “at følge med” i hverdagen. Vi ser en epidemi af livsstilsrelaterede sygdomme som stress, depression, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme

Vi ved, at det har afgørende betydning for vores trivsel at vi opholder os i naturen, men…

Adgangen til naturen under pres.

Så spørgsmålet, som vi gerne vil stille til landbruget, vildt- og naturkonsulenterne og lodsejere, er om ikke vi kan finde nye veje til naturen, hvor biodiversitet, vildtpleje og godt landmandskab kan gå hånd i hånd?

Lad os finde fælles fodslag og forsøge at skabe bedre muligheder for alle.

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Den friske luft og nem adgang til naturen er sandsynligvis den primære årsag til, at flere og flere vælger at forlade de større byer for at bosætte sig i landdistrikterne. Hurtig og nem adgang til natur har stor betydning for, om vi rent faktisk kommer afsted, men adgangen til naturen er under pres. Stier og markveje, som fører ud i naturen, forsvinder til fordel for større sammenlagte dyrkningsarealer.

Det er temaet i et nyt forsøgsprojekt, som vi netop har fået tilsagn til
af Trafik-, Bygge- & Boligstyrelsen. Projektet strækker sig over et år og forventes afsluttet ved årsskiftet til 2020.

Alt for mange bor på landet uden adgang til naturen

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig kommune er som så mange andrelandsbyer karakteriset som vejsidebyer, med bebyggelse omkring en gennemgåendevej, her Tyborønvej, og omkranset af opdyrket landbrugsjord. Her er der ikke mange muligheder for at komme ud i den natur, som vi ved, øger både sundhed og livskvalitet. Her bor man på landet, men uden adgang til naturen.

De dyrkningsfrie bræmmer er måske løsningen

Der er ikke mange spor i landskabet p.g.a. de store sammenhængende dyrkningsarealer, og man kan argumentere for, at der er behov for at introducere en menneskelig skala i de ellers så store vidder. Der findes dog en å – Houe Å, som skærer sig igennem marklandskaberne og med varierende kapacitet løber ud til Limfjorden. Åen deler sig, og alt tyder på, at det rent faktisk er muligt at etablere en runde på ca. 10 km. som en natursti, der både forbinder de 3 byer og samtidig sikrer beboerne adgang til områdets naturværdier.

Målet med at etablere en Å_STI langs de dyrkningsfri bræmmer er at løfte kvaliteten af disse vejside landsbyer ved at skabe adgang til det guld, der findes lige udenfor deres dør, men som de i dag ikke har adgang til –nemlig naturen. Å_STIEN kan endvidere facilitere nye fællesskaber som rekreativ forbindelse mellem de tre tilliggende landsbyer.

Kommunikation og dialog er det afgørende greb for at det kan lykkes at skabe offentlig gennemgang langs privat grund og vores mål er at udvikle en metodik, som letter dialogen mellem de forskellige parter omkringskabelsen af en fælles intention.

Livskvaliteten på landet er høj

Der er en tendens i tiden til, at udviklingen sker i byerne – i centrum, og jo længere væk du kommer fra centrum, jo mindre findes der at rapportere om. Overskrifter som ”Flere og flere flygter fra Udkantsdanmark” har gennem det seneste årti præget mediebilledet. Noget tyder imidlertid på, at de negative konnotationer, der knytter sig til landdistrikterne, er ved at ændre sig, og at flere har fået øjnene op for de åbenlyse fordele, der er forbundet med at udleve det gode liv på landet.

Som del af Realdanias forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ har man sammen med Gallup adspurgt godt 7.000 personer om ”Hvordan de oplever deres livskvalitet”. Det bemærkelsesværdige svar er, at livskvaliteten på landet opleves højere end i byerne. Hele 82 procent af de adspurgte i landdistrikterne svarer, at de har ’en høj livskvalitet’ mens landsgennemsnittet ligger på 76,8 procent.

Der kan være mange gode grunde til, at folk generelt oplever en høj livskvalitet på landet, men vi ved, at to afgørende grunde til, at unge familier i stigende grad vælger at bosætte sig i landdistrikterne, er ønsket om mere fællesskab og mere natur (kilde: Realdania).

Derfor er det er nærliggende at koble adgang til naturen med oplevelsen af livskvalitet og dermed den primære driver for udviklingen af det gode liv i landdistrikterne. Og ikke uden grund, naturoplevelser giver livskvalitet og glæde, fremmer indlæring hos børn og giver os en forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskytte naturen som et fælles gode.

Naturen øger både sundheden og livskvaliteten

Det moderne projektlederliv i byen har trænet os til at køre på fuld speed hele tiden, at præstere, være effektive, strategiske og proaktive. Selv ”naturen” har vi puttet i kasser og ”projekt-liggjort”, med urban gardening, byhaver og spis din by projekter. Vi har fjernet os så langt fra naturen, at vi helt har glemt, at vi selv er en del af den.

Men naturen minder os om, hvor vigtigt det er, at vi af og til skifter gear. Vi skal både kunne give den max gas og præstere, men vi har også behov for at geare ned, reflektere og restituere. Vi må, præcis som årstidernes skiften, give slip på det, som ikke længere tjener os, for at noget nyt kan vokse frem. Den visdom, som altid har været del af menneskets dna, men som moderne livsstil har udvisket, er afgørende for, at vi ikke brænder ud.

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har generende stresssymptomer og derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdomme og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, stress og depression ventes at blive de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 (tal og fakta er fra stressforeingen.dk).

Flere psykologer mener ligefrem, at mangel på kontakt med naturen er den primære årsag til stress, (Birgitte Søvstein, i artiklen Natur på recept, mens vi venter, POV 1.6.17), og Københavns Universitet åbnede i 2011 Terapihaven Nacadia® til forskning af sammenhæng mellem natur og menneskers sundhed.

Der skal være let adgang til naturen fra de mindre byer i landdistrikterne

Mennesket har altid været en del af naturen. Mange af os har bare glemt det og har brug for at genopfriske vores forbindelse til naturen. I en tid præget af individualisme og præstationsræs og med vækst som enestesuccesbarometer tilbyder naturen et alternativt livsperspektiv. Naturen minderos om at vi er del af noget større, og det har en positiv indflydelse på vores generelle velvære. Derfor ser vi også en stigende interesse for pilgrimsvandringer, spiselige planter i naturen mv.

Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende formange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af opdyrkede markarealer, uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.

Alt det, og meget mere, sætter vi under luppen, i det nye år, som på mange måder kommer til at stå i naturens tegn.