Drømmen om det gode liv på landet hænger næsten altid sammen med ønsker om fællesskab, nærhed og adgang til naturen. Måske især for de potentielle tilflyttere, der har fået nok af byens evige puls og trange rammer.
Tilflytning til de små byer på landet er helt afgørende for disse samfunds fremtid. Derfor er det vigtigt, at landsbyerne modsvarer ønskerne i videst muligt omfang.
Mange små landsbyer er imidlertid omgivet af intensivt dyrkede, sammenhængende marker. Naturen er lige uden for døren, men der er ingen adgang for beboerne.
Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig Kommune er et godt eksempel. Klassiske vejkantsbyer med et levende fællesskab, men afskåret fra den smukke natur lige udenfor døren.
Sådan behøver det ikke at være.
Eksisterende spor langs markveje- og skel, vandløb og åer kan åbne byerne op mod landskabet og vende byernes fremtid, fra afvikling til udvikling.
Men det er ikke helt ukompliceret, når man bevæger sig på private lodsejeres arealer. Her er mange interesser på spil.
Hvad gør man, når hensyn til mennesker og dyr kolliderer? Kan der overhovedet etableres adgang til naturen, uden at forstyrre områdets markvildt?
Vildt- og naturinteresser vejer tungt
Naturen er under pres i det intensivt dyrkede marklandskab, og det har store konsekvenser for både dyr og mennesker.
Ifølge FN er en million arter nu truet af udryddelse. I Danmark er mere end 340 arter uddøde siden 1850. Arterne udryddes ifølge naturstyrelsen mellem 100 og 1000 gange hurtigere end naturligt. Ingen ved hvad konsekvensen er. Men vi mister vigtige økosystemer, ødelægger fødekæderne og risikerer at fjerne lige den plante, som indeholder fremtidens vigtigste medicin.
Derfor skal der gøres noget for at mindske vores footprint og lade naturen fylde noget mere – også i Danmark.
I det intensivt dyrkede agerland er der ikke meget overladt til tilfældighederne. Markerne er pløjet til kant, og markvildtet har gennem en årrække været under pres. I dag er andelen af harer, fasaner og agerhøns stærkt begrænset, nogle steder blot 10 % af hvad den var tilbage i 1960’erne. Intensiteten i landbrugsdriften, nedlæggelsen af markskel, markveje og vild beplantning gør det svært for harer, fasaner og agerhøns. De har brug for komplette levesteder med let adgang til at bygge rede, finde føde og vand indenfor en kort radius.
Biolog Heidi Buur Holbeck fra SEGES er ikke i tvivl, det bedste vi kan gøre for naturen er at lade den være i fred. Mange landmænd vil gerne ”rydde op” i krat og vildtvoksende bevoksning, men naturen er ikke velordnet og det bedste vi kan gøre, er derfor ikke at gøre noget som helst.
Pointen om at lade naturen i fred bakkes op af vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen fra Jagtens Hus. Ifølge Jakob bør landbruget desuden støtte markvildets mulighed for at etablere komplette levesteder med bio- og vildtvenlige bræmmer. Udyrkede forbindelse, som måske også kan bruges af mennesker?
Nye veje til naturen
I Lemvig har flere landmænd gennem de seneste år gennemført en indsats for markvildtet. Da vi præsenterede ideen om nye veje til naturen på et borgermøde, var lodsejerne stærkt skeptiske for at åbne for offentlig adgang.
Nye veje til naturen skal findes i et konstruktivt samarbejde mellem lodsejere, borgere og myndigheder. Hensigten er at åbne for nye oplevelser i naturen, ikke at forstyrre vildtet. Tværtimod. Jo mere vild natur, jo bedre for os alle sammen.
Et springende punkt for lodsejerne er, at de selv er herre over hvornår og hvordan adgangen foregår. Så i stedet for stier etableres nu en formidlingsplatform, hvor lodsejere tilbyder særlige naturoplevelser, lige når findes. Det giver byens borgere helt unikke muligheder. Bl.a. for at se grævlingeunger, der leger ved graven, råens stille ture med sine lam eller holde bier i blomsterbræmmerne.
Frivillighed, samarbejde og fleksibilitet er Alfa og Omega
At bruge naturen som løftestang for byudviklingen kræver ikke bare en god bærende ide og lokale ildsjæle. Men det kræver i særdeleshed et godt samarbejde mellem myndigheder, lodsejere og borgere.
Ingen lodsejer bryder sig om at se en rød streg på et kort gennem deres jord. De fleste vil til gengæld gerne dele det, som de holder af med andre, og adgang til naturen kan være mange ting.
I Lemvig viste det sig, at de oprindelige planer om et stiforløb nord for Thyborønvej måtte opgives, istedet bliver ovennævnte formidlingsplatform for helt særlige naturoplevelser realiseret . Til gengæld var lodsejerne syd for byen åbne for at give offentligheden åben adgang til naturen, med en sammenhængende trampesti langs å og markskel.
Det kræver både en bærende ide og lokale ildsjæle at skabe lokal udvikling. Men når ideen skal realiseres, må man være agil, lytte til de forskellige aktøres argumenter og altid holde fokus på muligheder frem for begrænsninger.
Et samarbejde mellem Galleri Grisk, Horsens Kunstmuseum, Horsens Museum og Horsens kommune har givet 5 kunstnere til opgave at undsmykke hver sin gavl i Horsens midtbyen. Det er der kommet en række fantastiske, fascinerende og farverige gavlmalerier ud af.
Som optakt til opdraget har Horsens Museum udarbejdet et oplæg om historien for de givne ejendomme. Gavlmalerier med rødder i historien.
Læs artikel fra Horsens Folkeblad om kunstprojektet her
De fem kunstnere, som har udsmykket hver sin gavl i Horsens, er:
CMP One. Oprindelig fra Næstved, men har tidligere boet og arbejdet i New York. Aktiv kunstner siden 80’erne. Hans værker tager afsæt i den beskidte undergrund i New York. Skaber med streger og enkel farvetoning en helt særlig stemning i værkerne. SMP One har udsmykket Sct. Helenegade 3 som her er brugt som forsideillustration. Foto: Jesper Balleby.
Isaac Malakkai. Oprindelig fra Almeria i Spanien, hvor han siden barnsben har haft en stor passion for kunst. Anerkendt street art-kunstner, der henter inspiration fra dagligdagens spidsfindigheder og personlige oplevelser.Blander ofte det realistiske og surrealistiske.
Morik er kunstnernavnet for russiske Marat Danilyans. Har en baggrund fra én af Ruslands mange kunstskoler samt studier i økonomi og filologi. Mikser ofte mange kunstneriske stilarter, materialer og formater. Motiverne stiller ofte spørgsmål ved samfundsmæssige problemer.
Peter Birk. Oprindelig fra Hedensted, men er i dag medejer af Galleri Grisk i Aarhus. Karrieren rækker tilbage til teenageårene, da han ofte malede graffiti. Kendt for en stor nysgerrighed og for en kreativ tilgang til farver og materiale.
Rune Christensen. Boede tidligere i Horsens, men har siden rejst verden rundt som selvlært street artist. Inspireret af farver og mønstre fra bl.a. templer og traditionelt håndværk i Asien, Sydamerika og Nordafrika. Portrætterer ofte mennesker i farverige tekstiler, gevirer og udtryksfuldetatoveringer.
Tilbage i december 2016 fik plan og proces, sammen med CEByfornyelse, et tilsagn på 610.000 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udarbejde på et forsøgsprojekt under Byfornyelsesloven. Projektet er nu afsluttet og resultatet kan ses på byfornyelsesdatabasen. Temaet for forsøget var SundeFælledskaber og vores ide handlede om at omdanne en byggetomt midt i en landsby på Mors, til en fælles byhave. Projektet er nu afsluttet, med en frodig permakulturhave i Vils og en publikation ud af, som vi håber kan inspirere borgergrupper og kommuner til at gøre op med kedelige græsplæner til fordel for frodige fællesskaber.
Projektets idé Byhaven i Vils er produktet af forsøgsprojketet Sunde Fælledskaber. Udgangspunktet for forsøgsprojektet er de udfordringer, som mange mindre byer kæmper med: affolkning, tomme ejendomme i byen eller byggetomter efter nedrivninger. Vores afsæt er, at mennesker er den vigtigste ressource i de mindre byer, og vi anser fællesskabet for byernes redningsplanke.
Med det afsæt er projektets formål, at:
skabe nyt liv i byens ”huller” efter år med (pulje-) nedrivninger
udnytte strategisk samarbejde til at understøtte byernes udviklingspotentiale og opbygge lokalt engagement og sammenhold
bruge Byhaven som løftestang og drivkraft.
Projektets formål Formålet med projektet er at anvise nye veje i især de mindre byer til at udvikle FælledSkaber med en grundlæggende deltagelsesbaseret tilgang til at skabe ejerskab til byers, bydeles eller landsbyers udvikling, der ikke nødvendigvis forudsætter ekstern finansiering ved at:
Anvende tomme byggegrunde til at styrke byens identitet, udvikling og forskønnelse
Engagere – i dette forsøgsprojekt som eksempel – alle borgere til at bidrage aktivt og positivt i en ny rolle til deres bys udvikling
Synliggøre betydningen af og fremme sundheden for alle både fysisk (krop: forebyggelse af sygdomme) og socialt (sjæl: ensomhed, livslyst/vilje)
Styrke fællesskaber i de nære dagligdags sammenhænge nedefra og derfra lade iderigdommen blomstre og skabe samarbejder på kryds og tværs lokalt såvel som kommunalt.
Find publikationen på byfornyelsesdatabasen
Læs om vores erfaringer og anbefalinger Erfaringer og anbeaflinger er samlet i en publikation til inspiration for andre byer. Publikationen ligger frit tilgængelig på Byfornyelsesdatabasen.
Projektbeskrivelse Sammen med Morsø Kommune og en gruppe borgere i Vils omdannes en byggetomt midt i byen til en fælles Byhave efter permakulturprincipper. Haven er opdelt i en række Øer (guilds) – valnøddeøen, kåløen, kastanjeøen, et hügelbed og en bigård. Havens drift vareteges af et bylaug som består af de ø-ansvarlig.
Undervejs i processen har vi mødt mange engagerede og skønne mennesker som alle har bidraget til Byhavens realisering. Tak for tilsagnet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, tak til Permakultur Thorshøj for inspiration, til permakulturdesigner og forfatter til bogen Den spiselige permahave Birgit Rothmann og Cecil Rye Olesen for udkast til Byhavens design og til Søren Hermansen for spændende oplæg om Fælledskaber på Samsø. Tak til Morsø kommune for at støtte projektet og ikke mindst 1000 tak til de aktive borgere i Vils, foruden jer, var projektet aldrig blevet til noget. Særlig tak til Britta Kristensen, Inge-Lis Damgaard, Inge Larsen, Mogens Højgaard, Johannes Nielsen, Kristina Tanderup Jespersen, Karin Pedersen for jeres store engagement – og held og lykke med haven!
Byhaven i Vils
Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag.
plan og proces har i perioden 1.1.2017-31.10. været forsøgsledere på projektet Byhaven i Vils.
Vi bruger vinteren på at detailplanlægge alt det nye, som skal spire frem i den kommende sæson. Byhaven i Vils skal detailplanlægges og derfor inviterer vi både beboerne i Vils samt interesserede naboer og havefolk fra Mors til en inspirationsdag, med oplæg, fælles frokost og workshop.
Fra Ø til Ø
Byhaven i Vils har inviteret Birgith Rothmann fra Samsø og forfatter til bogen Den spiselige permahave til at holde oplæg og workshop som introduktion til at planlægge byhaven efter permakultur principperne- så vi kan komme godt i gang både i byhaven og rundt om på øen, i din have derhjemme.
Birgith er opvokset på en planteskole og har hele sin ungdom fungeret som havekonsulent på forældrenes planteskole. I 2006 flyttede hun til Samsø hvor hun dyrken sin passion – haven. I 2012 stifter hun bekendtskab med begrebet permakultur, uddanner sig til certificeret permakulturdesigner og får som den første i landet akkrediteret sin have Kærbakkens Permahave som LAND center af Permakultur Danmark.
Samsø har om nogen forstået at positionere sig i en forgangsposition på bæredygtighedsområdet med høje ambitioner på energiområde. Permakulturbegrebet indskriver sig perfekt i fortællingen om Samsø som vedvarende energiø.
Hvad er permakultur?
Forestil dig en frodig have, med mange forskellige plantearter. Træer, bærbuske og blomster. Haven tiltrækker bier, insekter og børn på hindbærrov. Det mest fantastiske er at du aldrig skal grave i jorden. Den må nemelig ikke forstyres. Når først haven er anlagt, skal den helst passe sig selv. Det giver dig mere tid til at nyde haven fra hængekøjen og det er jo slet ikke så dårligt.
Ifølge Birgith Rothmann er definitionen bag Permakultur enkel: ”Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. Permahaven er et økologisk kredsløb, der er anlagt, så den vedligeholder og udvikler sig selv, og alle vækster i haven har en funktion – de kan fx spises, bidrager som gødning eller tiltrækker nyttige insekter”.
På inspirationsdagen fortæller Birgiths om de grundlæggende principper for nordisk permakultur og viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan.
Hvad kan man spise i haven nu?
I Birgits have er der spiselige afgrøder hele året. Vi smager på høsten fra februar når vi spiser en let frokost sammen.
Hvad er Byhaven i Vils?
Byhaven i Vils er et fælles projekt for familier, børn, unge som ældre i Vils. Et projket for skolen, fritidscenteret, plejecenteret – ja kort sagt for alle.
Projektet er del af byfornyelsen og skal omdanne byggetomten midt i byen til en Byhave.
Sidste sommer plantede vi krydderurter, men denne sommer vil Byhaven være et frodigt, summende fristed for dyr og mennesker.
Birgits oplæg skal give os ny inspiration og klæde os på til den efterfølgende workshop, hvor beboerne i Vils har mulighed for at sætte deres præg på Byhaven.
For at skabe sammenhængende byer, hvor såkaldte ghettoer ikke er isolerede ø’er, men rent faktisk bidrager til byens udvikling.
Det spørgsmål giver vi vores bud på, når vi sammen med Vandkunsten, Schønherr landskab og sbs fremlægger vores bud på en helhedsplan for Stengårdsvej i Esbjerg frem til 2020.
De udsatte boligområder er ofte karakteriseret ved at være isolerede områder. Områder der lukker sig om sig selv, med dårlig forbindelse til de øvrige byområder såvel fysisk som mentalt. Det gælder også Stengårdsvej.
Vi ser klart en strategisk udviklingsplan som et logisk paradigmeskift. Fra symptombehandling til nødvendig erkendelse af kompleksiteten i udfordringerne i de udsatte boligområder. Problematikkerne kan ikke udelukkende løses indenfor matriklen blandt de nuværende beboere. Det kræver også involvering og engagement fra omgivelserne, byen, institutioner og erhvervslivet.
Vi mener at en strategiske udviklingsplan skal flytte området.Fra isoleret, forkætret bydel til en aktiv del af byen. Derfor vil vi være mindst lige så opmærksom på, hvad Stengårdsvej kan bidrage med til byens udvikling, som hvad byen kan gøre for Stengårdsvej. Denne tilgang er en brandings proces af både by og område. Og i sidste ende være identitetsskabende og påvirke beboernes selvopfattelse.
Esbjerg er udvalgt som ét af tre pilotprojekter i Realdanias kampagne By i balance. Visionen er, at det udsatte boligområde over tid omdannes til et velfungerende bykvarter i sammenhæng med den omkringliggende by. Esbjerg Kommune og boligforeningen Ungdomsbo har i samarbejde med Realdania udbudt opgaven om at udarbejde en strategisk udviklingsplan for området.
Byfornyelsesprogram klar med 10 nye projekter i Brædstrup
Der var trængsel til borgermødet da arbejdsgruppen, efter 3 arbejdsgruppemøder præsenterede deres indstilling til byfornyelsesprogrammet. Det færdige program skal godkendes i det nye byråd først i det nye år.
Mellem 25 og 30 beoboere i Brædstrup har mødtes 3 gange siden Byværkstedet i september og viderebearbejdet de ideer der fremkom. Det blev til 10 projekter, med en samlet udgiftramme på 18 mio. kr.:
Dommertorvet
Hovedgaden
Søndertorvet
Banetorvet
Ungdomsplads
Reetablering af Banestien
Byens indgange
Firkløverstien
Folkeparken
Kultur og Fællesskab
Forløbet med Byværksted, arbejdsgruppemøder og borgermødet har virkelig levet op til ordet Borgerproces. Det har været perfekt, jeg ville bare ønske at flere var mødt op. Arbejdet med Folkeparken er mit hjertebarn, det glæder jeg mig til.
Denne indsats er det nødvendige skub som Brædstrup mangler. Vi er begge aktive i Styregruppen for Aktivitetsparken og det er et godt samspil. Forløbet har været meget positivt, et fint forløb, ja fantastisk.
også stor ros til Horsens kommune.
Det har været en rigtig god måde at inddrage på. Jeg fandt på Firkløverstien og det holdt ved. Det er jo dejligt. Man kunne også lave faste gårture, f.eks. hver dag kl. 11, så gik man sammen fra Banetorvet.
Reetablering af Banestien er et af de bærende projekter i områdefornyelsen.
Banestien har et fantastisk potentiale, men man kan bare ikke se den i Brædstrup. Det er et kæmpe selvmål, og når det her projekt er gennemført, vil det virkelig betyde noget for byen.
