Permakultur i Byhaven

Permakultur i Byhaven

Besøg på Thorshøj Permakultur

Lørdag d. 2. september var en af de første dage i efteråret og en af de første sommerdage. Himlen var høj og Signe havde dækket op i haven og hældt brændnælde the på kanderne (som i øvrigt smagte fantastisk).

Der i haven var let at lade sig rive med af Signes omfattende viden om planter og deres egenskaber og ikke mindst hendes begejstring. Permakultur giver bare så meget mening, både i Parcelhaven, Skovhaven og Byhavne.

Men hvordan etablerer man lige sådan et permabed?

Vi fik syn for sagen og sat i arbejde med etablering af et nyt “lasange-bed” midt i haven.

Ovenpå græsset lagde vi simpelthen lag af opsprættede papkasser, hestemøj, afklippet græs, jord og halm. Voula og et nyt permabed var klar til nye planter. Tricket er at det faktisk aldrig skal røres igen, ikke noget med at vende jord her….

I Signes frodige have, hvor halm fra hønsene sørger for minimum af pleje af alle bede, er langt de fleste planter spiselige og vi fik smagt på urter, blomster og kål i stok (for ikke at tale om ukrudt).

Ukrudtssalat er det nye “sort”

Det blev slået fast på Stenbjerg kro hvor kokkken forkælede os med alskins grønne gevekster fra urtehaven. Efter en skøn frokost med hjemmelagrede sild m. hyldebærkapers, fiskefrikadeller med rababerkompot og den berømte ukrudssalat viste kokken os rundt i urtehaven og fortalte om hvordan han brugte de mange urter i køkkenet.

Vel hjemme igen har jeg fået en stor buket blomster af Per – brændnældeblomster, som nu er tørret og er køkkenets nye “superfood”. Hvorfor købe chiafrø, når baghaven er fuld af nælder…..

 

plan og proces, nu med sociolog

plan og proces, nu med sociolog

Josefine Garde er startet i praktik i plan og proces. Josefine har et hjerte der banker for at udvikle gode byer og boligområder til mennesker – det har vi også, så det kan kun blive godt!

Josefine er Cand. soc, By, Bolig og Bosætning – en uddannelse med speciale indenfor bysociologi og socialgeografi – helt nye fagligheder som vi glæder os til at sætte i spil i vores arbejde med områdefornyelse i Brædstrup.

Derfor er snobrød uundværlig for byfornyelse

Derfor er snobrød uundværlig for byfornyelse

Byfornyelse bunder i fællesskab

Det er altid lidt af en udfordring når byfornyelse og forsøgsprojekter går fra at være en ide, til at blive ført ud i livet.

Torsdag d. 15. juni 2017 var en særlig dag. Ud over at være Valdemarsdag, den dag, hvor Dannebrog i 1219 ifølge legenden faldt ned fra himlen under et slag ved Lyndanisse i Estland. Herefter vendte kong Valdemar Sejrs krigslykke, og danskerne vandt slaget. Torsdag d. 15. juni holdt vi opstartsarrangement for ByHaven i Vils, og vi var ret spændte på om der overhovedet ville dukke nogen op.

Himlen var høj, den dag på Mors.

Og der skulle arbejdes.

Inge-Lis have overtalt Champost til at sponsorere 3 højbede og et ordentligt læs muld, som stod klar ved vejen, sammen med 16 forskellige store flotte krydderurter. Klar til at blive plantet.

Og der skulle hygges.

Vils Bager havde leveret en ordentlig spand snobrødsdej, Vejerslev Ældrecenter kom med pandekagedej og Britta fra Borgerforeningen havde lavet rabarber saft og mælkebøtte sirup med børnehavebørnene ugen forinden. Der blev hurtigt samlet brænde og tændt ild i bålet.

Og de kom.

Ca. 50 mennesker mødte op og i løbet af nul komma fem, var de 3 højbede tilplantet og der blev grinet, snakket og fortalt anekdoter. Den oprindelige ejer af det hus, som nu er nedrevet, i 53 år, tog det første spadestik, der blev holdt taler og man blev siddende til ved 20 tiden hvor det begyndte at småregne og børnene skulle i seng.

Konklusionen er, at det kan være næsten umuligt at få folk til at melde sig i en arbejdsgruppe, for der er jo sport som ungerne skal til, indkøb og madlavning og den store bagedyst om onsdagen.

Men hvis I tænder et bål og inviterer på snobrød, så kommer folk.

Og skal der også flyttes noget jord og plantes et par bede, så gør vi det.

Sådan er det på Mors, og sådan er det nok også i resten af Danmark.

Bygningsfornyelse hitter i Horsens midtby

Bygningsfornyelse hitter i Horsens midtby

Støtte til renovering af ejendomme og etablering af fælles friarealer

Områdefornyelsen har som formål at gøre det endnu mere attraktivt at bo og færdes i Midtbyen. Der vil ske betydelige forbedringer af livet i byen, bl.a. ved renovering af gader, pladser og bygninger.

Midtbyen har mange fine ejendomme, men flere bygninger trænger efterhånden til en kærlig hånd, en del boliger mangler tidssvarrende installationer og ordentlige badeværelser, ligesom vinduer, facader og tag visse steder bør udskiftes eller renoveres.

Tilsvarende mangler midtbyen gode udendørs opholdsarealer. Nu kan ejere og lejere gå sammen og indrette fælles friarealer – omkostningsfrit. Den efterfølgende vedligeholdelse betales dog af brugerne over huslejen.

Interessen for støtte til bygningsfornyelse er stor. Byfornyelsessekretariatet har holdt møde med over 50 ejendomsejere, der repræsenterer mere end 70 ejendomme i Horsens Midtby.

På baggrund af ejermøderne udarbejder Horsens kommune en rækkefølgeplan over hvilke projekter, som kan forvente at modtage støtte til bygningsfornyelse. Første ansøgningsrunde har indsendelsesfrist 1. oktober 2017. Et begrænset antal ejendomme har allerede færdige projekter, hvor der vil kunne gives tilsagn om støtte allerede i løbet af sommeren 2017.

Ejendommene, der antageligt kan få støtte her i sommeren og i efteråret 2017, forventes at få tildelt ca. 10 -12 mio. kr.. Samlet er der 32,5 mio. kr. til rådighed for støtte til ejendomme, der indeholder beboelse, og til fælles friarealer.

Læs mere om områdefornyelsen i Horsens midtby her

Byhaven i Vils skaber liv i landsbyen

Byhaven i Vils skaber liv i landsbyen

BYHAVEN I VILS
bygger på fællesskab

Slut med kedelige byggetomter, ind med krydderurter, kartofler og frugtbuske…

Byhaven i Vils skal skabe liv i landsbyen. Kommunerne har i en årrække kunnet anvende byfornyelsesmidler til nedrivning af nedslidte ejendomme i mindre byer. Vist er det dejligt at slippe af med faldefærdige og forladte rønner der skæmmer byen og skræmmer enhver potentiel tilflytter langt væk. Men tomme huller i husrækken og nydelige græsplæner bidrager heller ikke meget til bylivet.

Den 15. juni sætter vi, sammen med en flok gæve Vilsboere, de første krydderurter i det som skal udvikle sig til Byhaven i Vils. Er du tilfeldigvis på Mors, så kik forbi…

BYENS NYE FÆLLED

Et nyt forsøgsprojekt skal skabe nyt liv på byggetomten overfor Smedebjerge.

Vi kalder projektet SundeFælledskaber. Grundtanken er at etablere et Grønt FælledSkab (Fælled: en grønning vi er sammen om at forvalte) omkring udviklingen af byggetomter i mindre byer. Et Grønt FælledSkab anvender Byhaven som løftestang til at skabe spirende nyt liv i byen, hvor man kan engagere sig på forskelligt niveau med at planlægge-, dyrke-, forarbejde & producere- og spise i fællesskab.

Projektperioden løber over 1 år, hvorefter Byhaven drives videre af lokale kræfter f.eks. gennem en forening.

Byhaven i Vils danner det kommende år ramme om en masse sjove, grønne aktiviteter.
Vi skal dyrke forskellige afgrøder, høste og sylte. Vi skal på inspirations tur og på sanketur. Hen over efteråret kommer forskellige spændende oplæg om at dyrke byen i fællesskab og til foråret ´18 går det løs med det helt store anlægs- og plantearbejde.

Vi tror på at fællesskabet er landsbyernes redningsplanke

Følg Byhaven i Vils på facebook

Følg udviklingen af Byhaveen i Vils her

 

 

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Beboerproces i almene boligområder kræver dialog i øjenhøjde

Plan og proces har tilrettelagt en beboerproces til vinderforslaget til Pilotblok B4 i Gellerup og vi glæder os til at komme i dialog med beboerne.

At tilrettelægge en beboerproces er en balancegang, hvor resultatet altid måles på slutbrugeroplevelsen. På den ene side kræver det forståelse for hvor kompleks renovering af almene boliger er- og vigtigheden af at tidsplanen (og dermed budgetterne) overholdes og på den anden side empati og indsigt i hvor stor impact renoveringen har på beboernes liv. Det kræver en beboerproces med dialog i øjenhøjde.

Men hvad forstår vi egentlig ved dialog i øjenhøjde?

  • Åbenhed, ærlighed, og forståelighed
  • Fokus på ”the big WHY”
  • One don’t fit all

Information

Beboerne har krav på rettidig og ærlig kommunikation om hvad der skal ske. Fald ikke for fristelsen til at male processen lyserød, vær ærlig. Hvad enten der er tale om genhusning eller renovering af beboede lejligheder er det BØVL for beboerne, der enten skal pakke alt sammen, flytte for en kortere periode for så at pakke alt sammen og flytte tilbage eller leve med byggerod, støv og støj.

I en verden hvor vi drukner i informationer kræver det særlig opmærksomhed at kommunikere så det kan forstås. Så husk på, en besked er ikke afsendt før den er modtaget. Måske filmmediet er et godt supplement til de traditionelle kommunikations platforme? Laves der en prøvelejlighed er det oplagt at lave en lille film til beboerne der demonstrerer hvordan lejlighederne renoveres og hvilken betydning det får for den enkelte.

Motivation

Dialog i øjenhøjde klares ikke med formidling af flotte visualiseringer. Det er selvfølgelig del af det, at holde fokus på målet og hvor fedt det bliver på den anden side af renoveringen. Men der ligger en opgave i at motivere beboerne til at stå byggeperioden igennem.

Vi bruger ofte meget energi på at fortælle hvad der skal ske gennem byggeprocessen, og det er vigtigt at være rettidigt og korrekt informeret. Men motivationen næres ikke af WHAT, men af WHY.

Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på hvorfor vi renoverer, hvad er det vi vil opnå? Og gennem renoveringen iværksætte små beboerdrevne projekter der understøtter visionen.

Ejerskab

En strategi for beboerprocessen der er forankret i det personlige møde og en høj grad af nærvær åbner op for at inddrage beboerne i konkretiseringen af indhold af events og begivenheder frem for at have det hele planlagt på forhånd.

Hvordan man skaber ejerskab blandt beboerne kan være svært at vide på forhånd og derfor kræver hver enkelt sag at man forstår beboergruppen, sætter sig ind i netop deres behov og tilrettelægger en proces der svarer til beboernes ståsted.

Vi tror ikke på ”one fit’s all”.

Læs mere om renoveringen af Pilotblok B4 her