Vælg en side
Byfornyelsesprogram til Brædstrup på Sporet

Byfornyelsesprogram til Brædstrup på Sporet

Byfornyelsesprogram klar med 10 nye projekter i Brædstrup

Der var trængsel til borgermødet da arbejdsgruppen, efter 3 arbejdsgruppemøder præsenterede deres indstilling til byfornyelsesprogrammet. Det færdige program skal godkendes i det nye byråd først i det nye år.

Mellem 25 og 30 beoboere i Brædstrup har mødtes 3 gange siden Byværkstedet i september og viderebearbejdet de ideer der fremkom. Det blev til 10 projekter, med en samlet udgiftramme på 18 mio. kr.:

  1. Dommertorvet
  2. Hovedgaden
  3. Søndertorvet
  4. Banetorvet
  5. Ungdomsplads
  6. Reetablering af Banestien
  7. Byens indgange
  8. Firkløverstien
  9. Folkeparken
  10. Kultur og Fællesskab

Forløbet med Byværksted, arbejdsgruppemøder og borgermødet har virkelig levet op til ordet Borgerproces. Det har været perfekt, jeg ville bare ønske at flere var mødt op. Arbejdet med Folkeparken er mit hjertebarn, det glæder jeg mig til.

Denne indsats er det nødvendige skub som Brædstrup mangler. Vi er begge aktive i Styregruppen for Aktivitetsparken og det er et godt samspil. Forløbet har været meget positivt, et fint forløb, ja fantastisk.
også stor ros til Horsens kommune.

Det har været en rigtig god måde at inddrage på. Jeg fandt på Firkløverstien og det holdt ved. Det er jo dejligt. Man kunne også lave faste gårture, f.eks. hver dag kl. 11, så gik man sammen fra Banetorvet.

Reetablering af Banestien er et af de bærende projekter i områdefornyelsen.

Banestien har et fantastisk potentiale, men man kan bare ikke se den i Brædstrup. Det er et kæmpe selvmål, og når det her projekt er gennemført, vil det virkelig betyde noget for byen.

Læs hele programmet her

Læs artikel fra Horsens Folkeblad om borgermødet og planerne her

Facilitering af workshop for Hadsten Økohøjskole

Facilitering af workshop for Hadsten Økohøjskole

Vi gider ikke mere snak

Hvert år holder Hadsten Højskole et fælles arrangement for lærere og bestyrelse. I år var 25 lærere og bestyrelsesmedlemmer samlet til en workshop om bæredygtighed som jeg havde tilbudt at facilitere.

Vi kender jo til alle udfordringer for klodens tilstand, klimakatastrofe, forurening, giftrester i vores fødevarer, knappe ressourcer, the list goes on and on…

Vi kender også løsningerne til en grøn omstilling.

Der er tid til handling, ikke mere snak.

– og det må jo gerne være lidt sjovt

Facilitering betyder “at gøre let”, jeg plejer at tilføje – og det må jo gerne være lidt sjovt. Det var det på Højskolen i aftes, hvor vi legede en lille leg. Fra overgangen til 2018 overgår Hadsten Højskole til Hadsten Økohøjskole. Det betyder, at skolen:

  • ikke bare skal være energineutral, men energiproducerende
  • er 100 % selvforsynende, vegetarisk og seriously green
  • opretter permakultur
  • omdanner alle facader til lodrette haver
  • er firstmoover på den hverdagsaktivistiske scene
  • arbejder efter No-waste
  • er specialister i genbrugsguld, upcykeling & cirkulær økonomi

Facilitering af sjov designproces giver resultater med stof til eftertanke

Opgaven var at designe et symbol, et icon eller en varetegn til markering af økohøjskolen.

I løbet af de to timer brugte vi forskellige teknikker til at danne designteams (open space tecnology) og åbne op for kreativiteten (associer og byg) og det kom der nogle overraskende og spændende bud ud af:

  • en venlig vindklokke, til samenhæng, ro og fællesskab
  • et komposttræ af genbrugsplast med friske krydderurter og guf til høns
  • et underjordisk sansebad med fuglefløjt
  • en energiproducerende evighedsmaskine allá Olofour Elias
  • et poesitårn med glidebaner til både ro & kaos og en rooftopgarden med udsigt og dyrehold

Permakultur i Byhaven

Permakultur i Byhaven

Besøg på Thorshøj Permakultur

Lørdag d. 2. september var en af de første dage i efteråret og en af de første sommerdage. Himlen var høj og Signe havde dækket op i haven og hældt brændnælde the på kanderne (som i øvrigt smagte fantastisk).

Der i haven var let at lade sig rive med af Signes omfattende viden om planter og deres egenskaber og ikke mindst hendes begejstring. Permakultur giver bare så meget mening, både i Parcelhaven, Skovhaven og Byhavne.

Men hvordan etablerer man lige sådan et permabed?

Vi fik syn for sagen og sat i arbejde med etablering af et nyt “lasange-bed” midt i haven.

Ovenpå græsset lagde vi simpelthen lag af opsprættede papkasser, hestemøj, afklippet græs, jord og halm. Voula og et nyt permabed var klar til nye planter. Tricket er at det faktisk aldrig skal røres igen, ikke noget med at vende jord her….

I Signes frodige have, hvor halm fra hønsene sørger for minimum af pleje af alle bede, er langt de fleste planter spiselige og vi fik smagt på urter, blomster og kål i stok (for ikke at tale om ukrudt).

Ukrudtssalat er det nye “sort”

Det blev slået fast på Stenbjerg kro hvor kokkken forkælede os med alskins grønne gevekster fra urtehaven. Efter en skøn frokost med hjemmelagrede sild m. hyldebærkapers, fiskefrikadeller med rababerkompot og den berømte ukrudssalat viste kokken os rundt i urtehaven og fortalte om hvordan han brugte de mange urter i køkkenet.

Vel hjemme igen har jeg fået en stor buket blomster af Per – brændnældeblomster, som nu er tørret og er køkkenets nye “superfood”. Hvorfor købe chiafrø, når baghaven er fuld af nælder…..

 

plan og proces, nu med sociolog

plan og proces, nu med sociolog

Josefine Garde er startet i praktik i plan og proces. Josefine har et hjerte der banker for at udvikle gode byer og boligområder til mennesker – det har vi også, så det kan kun blive godt!

Josefine er Cand. soc, By, Bolig og Bosætning – en uddannelse med speciale indenfor bysociologi og socialgeografi – helt nye fagligheder som vi glæder os til at sætte i spil i vores arbejde med områdefornyelse i Brædstrup.

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Den gode beboerproces i renoveringen af Pilotblok B4, Gellerup

Beboerproces i almene boligområder kræver dialog i øjenhøjde

Plan og proces har tilrettelagt en beboerproces til vinderforslaget til Pilotblok B4 i Gellerup og vi glæder os til at komme i dialog med beboerne.

At tilrettelægge en beboerproces er en balancegang, hvor resultatet altid måles på slutbrugeroplevelsen. På den ene side kræver det forståelse for hvor kompleks renovering af almene boliger er- og vigtigheden af at tidsplanen (og dermed budgetterne) overholdes og på den anden side empati og indsigt i hvor stor impact renoveringen har på beboernes liv. Det kræver en beboerproces med dialog i øjenhøjde.

Men hvad forstår vi egentlig ved dialog i øjenhøjde?

  • Åbenhed, ærlighed, og forståelighed
  • Fokus på ”the big WHY”
  • One don’t fit all

Information

Beboerne har krav på rettidig og ærlig kommunikation om hvad der skal ske. Fald ikke for fristelsen til at male processen lyserød, vær ærlig. Hvad enten der er tale om genhusning eller renovering af beboede lejligheder er det BØVL for beboerne, der enten skal pakke alt sammen, flytte for en kortere periode for så at pakke alt sammen og flytte tilbage eller leve med byggerod, støv og støj.

I en verden hvor vi drukner i informationer kræver det særlig opmærksomhed at kommunikere så det kan forstås. Så husk på, en besked er ikke afsendt før den er modtaget. Måske filmmediet er et godt supplement til de traditionelle kommunikations platforme? Laves der en prøvelejlighed er det oplagt at lave en lille film til beboerne der demonstrerer hvordan lejlighederne renoveres og hvilken betydning det får for den enkelte.

Motivation

Dialog i øjenhøjde klares ikke med formidling af flotte visualiseringer. Det er selvfølgelig del af det, at holde fokus på målet og hvor fedt det bliver på den anden side af renoveringen. Men der ligger en opgave i at motivere beboerne til at stå byggeperioden igennem.

Vi bruger ofte meget energi på at fortælle hvad der skal ske gennem byggeprocessen, og det er vigtigt at være rettidigt og korrekt informeret. Men motivationen næres ikke af WHAT, men af WHY.

Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på hvorfor vi renoverer, hvad er det vi vil opnå? Og gennem renoveringen iværksætte små beboerdrevne projekter der understøtter visionen.

Ejerskab

En strategi for beboerprocessen der er forankret i det personlige møde og en høj grad af nærvær åbner op for at inddrage beboerne i konkretiseringen af indhold af events og begivenheder frem for at have det hele planlagt på forhånd.

Hvordan man skaber ejerskab blandt beboerne kan være svært at vide på forhånd og derfor kræver hver enkelt sag at man forstår beboergruppen, sætter sig ind i netop deres behov og tilrettelægger en proces der svarer til beboernes ståsted.

Vi tror ikke på ”one fit’s all”.

Læs mere om renoveringen af Pilotblok B4 her

Corporate volunteering – Gør noget der rykker

Corporate volunteering – Gør noget der rykker

plan og proces arbejder med at se og udvikle potentialer – nu hjælper vi også unge på vej…

Corporate volunteering, CSR og Social ansvarlighed er del af mange virksomheders forretningsstrategi, men hvordan bliver CSR relevant for arkitekter med fokus på beboerinddragelse? Vi har naturligvis fokus på at agere samfundsmæssigt ansvarligt, tager hensyn til sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klim – ikke mindst i vores projekter. Men vi havde lyst til at gå skridtet videre, ikke bare med en CSR politik, som ofte bare en endnu et dokument der fylder i skuffen. Vi havde en ambition om at gøre noget der rykker. Men hvad? Det spørgsmål havde vi summet lidt over da vi stødte på Talentspejderne.

Talentspejderne har en mission om at kortlægge og eksponere talenter hos sårbare og skoletrætte unge. Det resonerede hos plan og proces. Vores kernekompetence er jo netop at opdyrke potentialer. Derfor har vi indgået aftale med Talentspejderne om at stille medarbejdere til rådighed som mentor for unge.

Landsforeningen Talentspejderne indgår partnerskaber med kommuner i hele landet. Som mentor er man en rollemodel for et ungt menneske gennem 6 måneder. Man mødes ugentligt og hjælper den unge med at blive mere initiativrig, selvstændig, engageret, ambitiøs, pligtopfyldende, konstruktiv, kreativ og få mere overblik og struktur. De møder, den unge har sammen med sin mentor, er fastlagt i et program, hvor mentoren gennem opgaver, træning, spil og gode snakke støtter den unge i, at:

  • se og udfolde sine evner, talenter og karakterstyrker
  • udvikle sine uddannelseskompetencer
  • kende sine læringsstile og intelligenser, så den unge får lettere ved at lære og
    sæt mål for fremtiden

Den 15. december blev Pia Høyer certificeret menter for Talentspejderne og med et slag blev Corporate volunteering både relevant og nærværende for plan og proces. Vi glæder os til at kunne gøre en forskel for unge i 2017.

Check Talentspejderne her