Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Lad os passe på os selv, naturen, miljøet og biodiversiteten

Naturen og biodiversiteten i Danmark er under pres.

Danmark er verdens mest opdyrkede land, og mere end 60 procent af landet er dækket af landbrug. Belastningen fra næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed og intensiv erhvervsdrift har stor indflydelse på naturen, miljøet og biodiversiteten.

Markvildtet er under pres.

Det intensive landbrug begrænser levestederne for hønsefugle, hare, vildkanin, ræv og andre pattedyr.

I årets første nummer af Jæger beskriver vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen, hvordan landbruget med enkle midler kan skabe vildt og biovenlige striber i marklandskabet.

Ved at optimere markerne, så der altid køres med fuld udnyttelse af maskinernes bredde, sikrer landmanden sig de lavest mulige maskinomkostninger. De overskydende kiler og hjørner kan som bufferzoner bruges til at sikre beskyttelse af både natur- og kulturhistoriske værdier, og samtidig bidrage til øget biodiversitet.

Tidligere handlede godt landmandskab om evnen til at udnytte jorden og producere effektivt. Det har medført, at vi har et af verdens mest effektive landbrug.

Nu stilles der også andre krav.

Vi kan forudsige, at fokus på naturen, miljøet, klimaet og biodiversiteten vil være stærkt stigende de kommende år.

Nye veje til naturen i marklandskabet

Det moderne menneske er under pres.

Vi har indrettet et samfund, hvor flere og flere har svært ved “at følge med” i hverdagen. Vi ser en epidemi af livsstilsrelaterede sygdomme som stress, depression, type 2 diabetes og hjertekarsygdomme

Vi ved, at det har afgørende betydning for vores trivsel at vi opholder os i naturen, men…

Adgangen til naturen under pres.

Så spørgsmålet, som vi gerne vil stille til landbruget, vildt- og naturkonsulenterne og lodsejere, er om ikke vi kan finde nye veje til naturen, hvor biodiversitet, vildtpleje og godt landmandskab kan gå hånd i hånd?

Lad os finde fælles fodslag og forsøge at skabe bedre muligheder for alle.

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Nyt forsøgsprojekt i Lemvig kommune skal skabe let adgang til gode oplevelser i naturen

Den friske luft og nem adgang til naturen er sandsynligvis den primære årsag til, at flere og flere vælger at forlade de større byer for at bosætte sig i landdistrikterne. Hurtig og nem adgang til natur har stor betydning for, om vi rent faktisk kommer afsted, men adgangen til naturen er under pres. Stier og markveje, som fører ud i naturen, forsvinder til fordel for større sammenlagte dyrkningsarealer.

Det er temaet i et nyt forsøgsprojekt, som vi netop har fået tilsagn til
af Trafik-, Bygge- & Boligstyrelsen. Projektet strækker sig over et år og forventes afsluttet ved årsskiftet til 2020.

Alt for mange bor på landet uden adgang til naturen

Klyngelandsbyerne Klinkby, Houe og Tørringhuse i Lemvig kommune er som så mange andrelandsbyer karakteriset som vejsidebyer, med bebyggelse omkring en gennemgåendevej, her Tyborønvej, og omkranset af opdyrket landbrugsjord. Her er der ikke mange muligheder for at komme ud i den natur, som vi ved, øger både sundhed og livskvalitet. Her bor man på landet, men uden adgang til naturen.

De dyrkningsfrie bræmmer er måske løsningen

Der er ikke mange spor i landskabet p.g.a. de store sammenhængende dyrkningsarealer, og man kan argumentere for, at der er behov for at introducere en menneskelig skala i de ellers så store vidder. Der findes dog en å – Houe Å, som skærer sig igennem marklandskaberne og med varierende kapacitet løber ud til Limfjorden. Åen deler sig, og alt tyder på, at det rent faktisk er muligt at etablere en runde på ca. 10 km. som en natursti, der både forbinder de 3 byer og samtidig sikrer beboerne adgang til områdets naturværdier.

Målet med at etablere en Å_STI langs de dyrkningsfri bræmmer er at løfte kvaliteten af disse vejside landsbyer ved at skabe adgang til det guld, der findes lige udenfor deres dør, men som de i dag ikke har adgang til –nemlig naturen. Å_STIEN kan endvidere facilitere nye fællesskaber som rekreativ forbindelse mellem de tre tilliggende landsbyer.

Kommunikation og dialog er det afgørende greb for at det kan lykkes at skabe offentlig gennemgang langs privat grund og vores mål er at udvikle en metodik, som letter dialogen mellem de forskellige parter omkringskabelsen af en fælles intention.

Livskvaliteten på landet er høj

Der er en tendens i tiden til, at udviklingen sker i byerne – i centrum, og jo længere væk du kommer fra centrum, jo mindre findes der at rapportere om. Overskrifter som ”Flere og flere flygter fra Udkantsdanmark” har gennem det seneste årti præget mediebilledet. Noget tyder imidlertid på, at de negative konnotationer, der knytter sig til landdistrikterne, er ved at ændre sig, og at flere har fået øjnene op for de åbenlyse fordele, der er forbundet med at udleve det gode liv på landet.

Som del af Realdanias forskningsprojekt ’Livskvalitet i yderområder og landdistrikter’ har man sammen med Gallup adspurgt godt 7.000 personer om ”Hvordan de oplever deres livskvalitet”. Det bemærkelsesværdige svar er, at livskvaliteten på landet opleves højere end i byerne. Hele 82 procent af de adspurgte i landdistrikterne svarer, at de har ’en høj livskvalitet’ mens landsgennemsnittet ligger på 76,8 procent.

Der kan være mange gode grunde til, at folk generelt oplever en høj livskvalitet på landet, men vi ved, at to afgørende grunde til, at unge familier i stigende grad vælger at bosætte sig i landdistrikterne, er ønsket om mere fællesskab og mere natur (kilde: Realdania).

Derfor er det er nærliggende at koble adgang til naturen med oplevelsen af livskvalitet og dermed den primære driver for udviklingen af det gode liv i landdistrikterne. Og ikke uden grund, naturoplevelser giver livskvalitet og glæde, fremmer indlæring hos børn og giver os en forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at beskytte naturen som et fælles gode.

Naturen øger både sundheden og livskvaliteten

Det moderne projektlederliv i byen har trænet os til at køre på fuld speed hele tiden, at præstere, være effektive, strategiske og proaktive. Selv ”naturen” har vi puttet i kasser og ”projekt-liggjort”, med urban gardening, byhaver og spis din by projekter. Vi har fjernet os så langt fra naturen, at vi helt har glemt, at vi selv er en del af den.

Men naturen minder os om, hvor vigtigt det er, at vi af og til skifter gear. Vi skal både kunne give den max gas og præstere, men vi har også behov for at geare ned, reflektere og restituere. Vi må, præcis som årstidernes skiften, give slip på det, som ikke længere tjener os, for at noget nyt kan vokse frem. Den visdom, som altid har været del af menneskets dna, men som moderne livsstil har udvisket, er afgørende for, at vi ikke brænder ud.

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har generende stresssymptomer og derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdomme og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom. Ubehandlet stress udløser over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, stress og depression ventes at blive de væsentligste kilder til sygdom i år 2020 (tal og fakta er fra stressforeingen.dk).

Flere psykologer mener ligefrem, at mangel på kontakt med naturen er den primære årsag til stress, (Birgitte Søvstein, i artiklen Natur på recept, mens vi venter, POV 1.6.17), og Københavns Universitet åbnede i 2011 Terapihaven Nacadia® til forskning af sammenhæng mellem natur og menneskers sundhed.

Der skal være let adgang til naturen fra de mindre byer i landdistrikterne

Mennesket har altid været en del af naturen. Mange af os har bare glemt det og har brug for at genopfriske vores forbindelse til naturen. I en tid præget af individualisme og præstationsræs og med vækst som enestesuccesbarometer tilbyder naturen et alternativt livsperspektiv. Naturen minderos om at vi er del af noget større, og det har en positiv indflydelse på vores generelle velvære. Derfor ser vi også en stigende interesse for pilgrimsvandringer, spiselige planter i naturen mv.

Livet i landdistrikterne er igen blevet tiltrækkende formange familier, som drømmer om mere nærvær, overskud (også økonomisk) og ro i hverdagen. Realiteten er imidlertid at mange af de mindre byer er omringet af opdyrkede markarealer, uden adgang til de naturoplevelser, som giver næring til drømmen om livet på landet.

Alt det, og meget mere, sætter vi under luppen, i det nye år, som på mange måder kommer til at stå i naturens tegn.

De unge i Brædstrup udvikler gode ideer til en ny plads

De unge i Brædstrup udvikler gode ideer til en ny plads

Der var ild i olietønderne, live koncert og pizza og det skortede bestemt ikke på de gode ideer, en ganske almindelig onsdag aften i november, da ca. 20 unge samlet for at udvikle ideer til en nye plads i byen.

Efter en fælles afdækning af hvad hver især mente at byen manglede for at understøtte det gode ungdomsliv viste det sig at der var en naturlig opdeling i to grupper; de unge unge som manglede “en hyggehule” og de lidt ældre som drømte om et sted til bar, musik og hygge. 

Der blev dystet på den bedste idé i de to hold og konkurrencen var skarp. Det viste sig dog at der var mange sammenfald i de to grupper og vi gik hjem med nogle ret konkrete ønsker til byens nye ungdomsplads.

Det er der kommet et ønskekatalog ud af som nu er sendt videre til landskabsarkitekten som hen over foråret får omdannet de mange tanker til et skitseprojekt for pladsen som forventes at stå færdig i slutningen af 2019.

Gruppe 1: Hyggehulen – Twisteren 

Twisteren - workshop om ungdomsplads i Brædstrup.
  • Et overdækket mødested – telt/segl/parasol
  • til både piger og drenge med læ, til når detregner
  • måske inddelt i forskellige rum, så man kansidde og snakke mens man kikker på at der er nogle der laver noget mere aktivt– måske med forskellig belægning
  • Plads til både aktivitet og stille hygge
  • med forskellige udespil, boldspil brætspil(bordtennis, twister, forhindringsbane eller lignende)
  • Strøm, så man kan spille PlayStation og høremusik evt. med faste højtalere
  • Hyggelig belysning, træer og beplantning
  • ”sofaer” eller en slags møblering man kan flyde ud på
  • Mulighed for at lave bål/grill
  • Det skal være robust, så det ikke bliver”hærget”

Gruppe 2: Bar, musik & hygge – Soda Sopa  

    null
  • Et ungdoms samlingssted med plads til at være ung!
  • Mulighed for at drikke alkohol / måske kun noglegange som ”lukkede arrangementer”
  • Et sted for 16+, hvor det er tilladt at hænge udi weekenden med musik, lys, et par øl og mulighed for samvær på tværs af alder
  • Overdækket og åbent hele året
  • Siddepladser, brætspil og hyggekroge
  • Et sted at være sammen om aftenen
  • Et sted at hygge og drikke en øl
  • Pool bord/bordtennis/basket
  • Et sted uden forældre, som giver plads tilro/fred og til fordybelse
  • Et sted som holder de unge, og deres energi ibyen
  • Bål/grill
  • Et sted til nærvær og fordybelse (beplantning)
  • Lys – måske en lysinstallation
  • Trykhed, by forskønnelse, hygge, en lomme i detoffentlige rum til ro/fred
  • Der skal være ”åbent” om aftenen/natten
  • Mulighed for at være sig selv
  • Et sted man kan læse en bog eller noget….
  • Kunst/graffiti, Musik – live og Events
  • Affaldssortering og let at holde rent

Ny ungdomsplads er del af områdefornyelsen i Brædstrup

plan og proces er rådgivere for Horsens Kommune i forbindelse med områdefornyelsen i Brædstrup.

Læs mere om projektet her
og læs artikel fra Horsens Folkeblad om unge workshoppen her

Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Publikationen landsBYHAVEN er nu tilgængelig på byfornyelsesdatabasen

Fra byggetomt til fælles byhave

Tilbage i december 2016 fik plan og proces, sammen med CEByfornyelse, et tilsagn på 610.000 kr. fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at udarbejde på et forsøgsprojekt under Byfornyelsesloven. Projektet er nu afsluttet og resultatet kan ses på byfornyelsesdatabasen. Temaet for forsøget var SundeFælledskaber og vores ide handlede om at omdanne en byggetomt midt i en landsby på Mors, til en fælles byhave. Projektet er nu afsluttet, med en frodig permakulturhave i Vils og en publikation ud af, som vi håber kan inspirere borgergrupper og kommuner til at gøre op med kedelige græsplæner til fordel for frodige fællesskaber. 

Projektets idé
Byhaven i Vils er produktet af forsøgsprojketet Sunde Fælledskaber. Udgangspunktet for forsøgsprojektet er de udfordringer, som mange mindre byer kæmper med: affolkning, tomme ejendomme i byen eller byggetomter efter nedrivninger. Vores afsæt er, at mennesker
er den vigtigste ressource i de mindre byer, og vi anser fællesskabet for byernes redningsplanke. 

Med det afsæt er projektets formål, at:

  1. skabe nyt liv i byens ”huller” efter år med (pulje-) nedrivninger
  2. udnytte strategisk samarbejde til at understøtte byernes udviklingspotentiale og opbygge lokalt engagement og sammenhold 
  3. bruge Byhaven som løftestang og drivkraft.

Projektets formål
Formålet med projektet er at anvise nye veje i især de mindre byer til at udvikle FælledSkaber med en grundlæggende deltagelsesbaseret tilgang til at skabe ejerskab til byers, bydeles eller landsbyers udvikling, der ikke nødvendigvis forudsætter ekstern finansiering ved at:

  • Anvende tomme byggegrunde til at styrke byens identitet, udvikling og forskønnelse
  • Engagere – i dette forsøgsprojekt som eksempel – alle borgere til at bidrage aktivt og positivt i en ny rolle til deres bys udvikling
  • Synliggøre betydningen af og fremme sundheden for alle både fysisk (krop: forebyggelse af sygdomme) og socialt (sjæl: ensomhed, livslyst/vilje)
  • Styrke fællesskaber i de nære dagligdags sammenhænge nedefra og derfra lade iderigdommen blomstre og skabe samarbejder på kryds og tværs lokalt såvel som kommunalt.

Find publikationen på byfornyelsesdatabasen

Læs om vores erfaringer og anbefalinger
Erfaringer og anbeaflinger er samlet i en publikation til inspiration for andre byer. Publikationen ligger frit tilgængelig på Byfornyelsesdatabasen.

Læs den her

Projektbeskrivelse
Sammen med Morsø Kommune og en gruppe borgere i Vils omdannes en byggetomt midt i byen til en fælles Byhave efter permakulturprincipper.
Haven er opdelt i en række Øer (guilds) – valnøddeøen, kåløen, kastanjeøen, et hügelbed og en bigård. Havens drift vareteges af et bylaug som består af de ø-ansvarlig.

Undervejs i processen har vi mødt mange engagerede og skønne mennesker som alle har bidraget til Byhavens realisering. Tak for tilsagnet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, tak til Permakultur Thorshøj for inspiration,  til permakulturdesigner og forfatter til bogen Den spiselige permahave Birgit Rothmann og Cecil Rye Olesen for udkast til Byhavens design og til Søren Hermansen for spændende oplæg om Fælledskaber på Samsø. Tak til Morsø kommune for at støtte projektet og ikke mindst 1000 tak til de aktive borgere i Vils, foruden jer, var projektet aldrig blevet til noget. Særlig tak til Britta Kristensen, Inge-Lis Damgaard, Inge Larsen, Mogens Højgaard, Johannes Nielsen, Kristina Tanderup Jespersen, Karin Pedersen for jeres store engagement – og held og lykke med haven!

Byhaven i Vils

Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. Læs om projektet på byfornyelsesdatabasen.
Byhaven i Vils, som den tager sig ud en sensommerdag. 

plan og proces har i perioden 1.1.2017-31.10. været forsøgsledere på projektet Byhaven i Vils. 

Læs mere om projektet her

Christina er ny praktikant i plan og proces

Christina er ny praktikant i plan og proces

Christina Kastalag Magnussen er  arkitekt og startet i praktik i plan og proces 1. maj. Christina brænder for bæredygtighed og skriver om sig selv:

Architect with a passion for sustainability.

Architecture should bring people together across age, language, culture and tradition, and for me the most important factor when you design architecture is to look at the context and the people you are designing for and with. Creating spaces that accommodate people’s needs and takes care of the environment is the basis for real beauty.

Det passer perfekt med vores vision og vi glæder os til at sætte Christinas faglighed i spil i vores arbejde med områdefornyelse i Brædstrup.

Følg Christina på Linked In her

 

Friarealforbedring og istandsættelse af baggårde

Friarealforbedring og istandsættelse af baggårde

Horsens kommune etablerer fælles friarealer i midtbyen

Som del af områdefornyelsen inviterer Horsens kommune til ejermøde om etablering af fælles friarealer. Vi glæder os til at facilitere processen og håber på at ejere og lejere kan se potentialet i at omdanne triste og trange gårdrum til åbne, frodige fælles friarealer.

Hvad er friarealforbedring?

En friarealforbedring handler først og fremmest om at tilføre attraktive, rekreative fælles-arealer til beboere og brugere af midtbyens ejendomme. Private fælles friarealer planlægges og etableres i samarbejde mellem ejere, beboere og kommunen, og samtlige udgifter til anlæg af friarealerne afholdes af kommunen og staten.
Det er en forudsætning, at flere ejendomme ønsker at deltage i en friarealforbedring og at der etableres fællesarealer i større eller mindre omfang. I forbindelse med friarealfordring vil der typisk være opmærksomhed omkring bedre udnyttelse af arealerne til ophold og
rekreation, forskønnelse og forgrønnelse, samt optimering af evt. parkeringsforhold og
affaldshåndtering.

Hvad financierers?

Der er mange forskellige muligheder for hvordan et privat, fælles friareal kan indrettes, og udformning planlægges i samarbejde mellem ejere, beboere og kommunen. Ofte etableres der arealer til fælles anvendelse i den centrale del af gårdrummet, mens der langs de enkelte ejendomme udformes opholdsarealer af mere privat karakter. Der er dog altid en række individuelle forhold, som gør sig gældende, og som vil blive afdækket under planlægningen.
Alle udgifter til planlægning, nedbrydning og etablering af selve friarealet afholdes af det offentlige indenfor et forudbestemt rammebeløb. Nedbrydning omfatter normalt udtjente belægninger og beplantning, evt. skure og bagbygninger samt andet, der ikke skal indgå i det nye friareal. Anlægsarbejderne kan omfatte nye belægninger, beplantninger, belysning, legeredskaber, borde, bænke og lignende. Reparation af sokler, udvendige trapper og lyskasser kan også udføres, hvis det er nødvendigt pga. ændringer.

Hvordan er processen?

Såfremt ejerne i en karré er interesseret i at få istandsat gårdarealerne og få etableret privat fælles friareal, startes en samarbejdsproces, hvor ejere og beboere i samarbejde med en landskabsarkitekt udarbejder et forslag til friarealet. Når forslaget er godkendt, vil projektet blive udbudt i licitation blandt private entreprenører. Efter entreprenøren er fundet, gennemføres anlægsarbejdet med kommunen som bygherre.
I anlægsperioden vil der være naturlige begrænsninger for anvendelse af gård-arealerne, men når arbejdet er færdigt og afleveret til kommunen, overdrages det færdige friareal kvit og frit til ejerne af de berørte ejendomme. Ved overdragelsen modtager ejerne samtidig en drifts- og vedligeholdelses vejledning, der beskriver hvordan friarealet fremover skal vedligeholdes.

Hvad med vedligeholdelse?

Ejerne af de ejendomme, som indgår i friarealet, står efterfølgende fælles for drift og vedligeholdelse af arealet. Dette foregår ved, at der oprettes et ejerlaug, som sædvanligvis indgår en pasningsaftale med en anlægsgartner eller lignende. Ejerlauget kan dog selv vælge hvordan friarealet vedligeholdes, blot det sker i overensstemmelse med den udleverede vedligeholdelsesvejledning. Der findes flere eksempler på hvordan dedikerede beboere, der har medvirket ved planlægning af friarealer, efterfølgende har påtaget sig at passe arealerne. Det vil dog fortsat være ejerne, der har ansvaret for vedligeholdelsesstandarden.
Udgifter til drift og vedligeholdelse fordeles på ejendommene efter fordelingstal og indgår herefter i de sædvanlige driftsomkostninger, som finansieres over huslejen. Huslejestigningen, der skal varsles som forhøjede driftsomkostninger, udgør erfaringsmæssigt ca. 50 kr. om måneden for en bolig på 70 m²., når der indgås pasningsaftaler med f.eks. en anlægsgartner.