Veje til Naturen

Byudvikling med naturen som omdrejningspunkt

Forsøgs projektet Veje til Naturen er gennemført i 2019 og støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Projektet bidrager til en positiv byudvikling i mindre bysamfund gennem eksponering og etablering af adgang til den omkringliggende natur, som der gennem marksammenlægninger og hegning ikke i dag er tilgængelig.

Projektets mål har været gennem metodisk informationsindsamling blandt fag- og interesseorganisationer at udvikle dialog- og argumentationsmodeller for lokale frivillige aftaler mellem lodsejere og borgere om adgang til naturen i ellers lukkede områder i det åbne land. Oprindeligt var projektets fokus på de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb, men det blev under projektforløbet udvidet til også at omfatte hidtil utilgængelige markskel og brakområder.

Fællesskabet er de mindre byers redningsplanke

Lokalt kan projektets resultater bruges til videreudvikling af en fællesskabskultur, der på sigt er nødvendig for sådanne byers overlevelse. Både stiforløbet og projektets historie har flere gange været omtalt i de lokale medier, hvilket har medvirket til eksponering af de tre landsbyer, naturen omkring og fællesskabet blandt borgerne.

Veje til Naturen er et samskabelsesprojekt, hvor borgerinddragelse og engagementsopbygning har fyldt rigtig meget. Efter et indledende informationsmøde for Borgerforeningen, efterfulgt af et Borgermøde, hvor projektets tanker og ideer blev fremlagt, blev der nedsat en arbejdsgruppe af borgere og lodsejere til at arbejde med projektet. Ved det første arbejdsgruppemøde kom der overraskende mange, herunder en del lodsejere. Lodsejerne fremstod ved mødet som en delvis enig enhed, der ikke ønskede at åbne op for adgange til deres jorde. Men i løbet af aftenen, hvor gruppen blev delt i en borgerdel og en lodsejerdel, blev holdningerne blødt op hos de fleste lodsejere, og i den efterfølgende proces med både arbejdsgruppemøder og individuelle samtaler, blev der samarbejdet på tværs for at realisere projektet. To lodsejere med centralt placerede jorde langs Houe Å meddelte dog ved det 3. møde, at de ikke ønskede at indgå i det videre arbejde. Dette betød at et oprindeligt skitseret stiforløb nord for Thyborønvej måtte opgives, og at det realiserede projekt næsten udelukkende ligger syd for byerne. Det lykkedes tidligt i processen at skabe et stort engagement hos mange borgere, og stiens endelige forløb skyldes i en vis grad en ildsjæl med familiære bånd til to af de grundejere, der lagde jord til projektet, men som ikke havde deltaget i tidligere arbejdsgruppemøder.

Processen

Selve etableringen af stiforløbet endte som en stor festdag, hvor der fra morgenen kom ca. 30 borgere, der ved afslutningen var vokset til ca. 45 deltagere. Netop den praktiske del af projektet bekræftede tidligere oplevelser af, at en del borgere, der typisk ikke deltager i møder, gerne kommer når der skal udføres et praktisk stykke arbejde. Både under arbejdsgruppemøderne og ved arbejdsdagen opstod der, i flg. beboerne selv, et helt nyt fællesskab på tværs af landsbyer og sociale forskelligheder, hvilket bl.a. vil blive anvendt aktivt i den kommende områdefornyelse.

Resultater

Projektet har skabt nye Veje til Naturen omkring landsbyerne, og endvidere binder stiforløbet to af landsbyerne sammen på en ny måde. Derudover har projektet bevirket et nyt fællesskab på tværs af landsbyerne og sociale skel, samt initiativ til oprettelse af et ”oplev naturen” forum på facebook, hvor landmænd melder ind, når der er særlige oplevelser på deres jorde som borgere kan tilmelde sig og komme til. Endvidere er der udarbejdet en publikation, der forhåbentlig kan inspirere kommuner og mindre bysamfund til at skabe lignende projekter rundt omkring i landet.